Socialdemokrater taler udenom - nu har jeg et helt konkret spørgsmål til dem

Type: Debat
Table of contents×

Tak til Astrid Krag og Frederik Vad fra Socialdemokratiet for deres replik til min kommentar om regeringens vage ambitioner om øget frit valg på velfærdsområdet.

Det glæder mig, at de to ordførere forsikrer mig og læserne om, at »Socialdemokratiet er glade for alt, hvad der står skrevet om frisættelse i regeringsgrundlaget«. Men de to skriver udelukkende om frisættelse af kommuner og institutioner, som også den tidligere socialdemokratiske regering ganske rigtigt støttede. Derimod skriver de intet om borgernes frie valg.

Socialdemokraterne vil sætte institutionerne fri, men vil partiet også øge borgernes mulighed for selv at vælge daginstitution, skole, gymnasium, sygehus eller plejehjem? Spørgsmålet er relevant, fordi socialdemokraterne i Mette Frederiksens første regering på flere områder forsøgte at reducere borgernes frie valg. Det skete for eksempel, da man ville lukke en lang række private daginstitutioner og private botilbud gennem et forbud mod, at ejerne kunne få forrentet deres investering. Det skete, da man ville reducere det tilskud, der følger med eleverne til friskoler og private skoler. Og det skete, da man indskrænkede det frie gymnasievalg.

Ifølge SVM-regeringens regeringsgrundlag skal regeringen ikke kun arbejde for sætte kommunerne fri, men også for »det frie valg for den enkelte«. Men de to socialdemokraters kommentar er klinisk renset for løfter om det sidste. Den handler om frikommuneforsøget, som alene frisætter institutionerne og de offentligt ansatte, men ikke borgerne.

Frikommune-forsøget er en fin ting, men skal regeringen leve op til regeringsgrundlagets ambitioner om også at frisætte borgerne, bør det kombineres med at øge borgernes frie valg. Det kan for eksempel ske ved altid at lade den gennemsnitlige kommunale omkostning følge en borger, der vælger en anden leverandør. Dermed kan borgerne holde de frisatte institutioner ansvarlige for at levere den kvalitet, borgerne ønsker. Altså frihed under ansvar.

Så mit spørgsmål til Astrid Krag og Frederik Vad er: Støtter Socialdemokraterne en sådan frisættelse af borgerne? Eller er det kun de offentlige institutioner, der skal sættes fri?

Krag og Vad mener, at regeringen i spørgsmålet om gymnasievalg »har levet op til det, der står i regeringsgrundlaget, ved at fjerne forældreindkomst som kriterium«, men i regeringsgrundlaget står, at man vil »tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende. Der skal i stedet fordeles efter transporttid«. Nu kan vi forstå, at aftalen åbenbart alligevel ikke skal rulles tilbage, og at der ikke skal fordeles efter transporttid, men efter nogle andre kriterier. Det ligner et brud på regeringsgrundlaget.

Krag og Vad mener, at jeg fordrejer undervisningsminister Mattias Tesfayes svar, når jeg skriver, at disse andre kriterier kunne blive forældrenes uddannelse og formue. Men faktum er, at ministeren direkte bliver spurgt, om han kan udelukke, at for eksempel uddannelse og formue kan blive fordelingskriterier, og det har ministeren hidtil ikke villet afvise. Det ville være fint at få hans klare afvisning, for eksempel i disse spalter.

Bragt i Berlingske den 17 marts 2023.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk