Socialdemokratiet er gået skatte-amok: 23 skattestigninger på godt et år
Socialdemokraterne lovede inden valget i 2019, at hvis de kom til magten, ville 95 procent af danskerne ikke blive ramt af højere skatter.
Kun bankerne og ”de rige” skulle altså betale mere i skat, lovede socialdemokraterne (se klip med Nicolai Wammen, er lover dette i denne video). Det løfte har regeringen brudt noget så eftertrykkeligt. Regeringen er i stedet gået skat-amok. Regeringen har i skrivende stund hævet eller sagt, at den vil hæve (eller indføre) i alt 23 skatter. Og en række af disse skattestigninger rammer alle danskere.
I alt vil disse 23 skattestigninger på godt et år hæve skattetrykket med 13 mia. kr., svarende til en regning på i gennemsnit 2.200 kr. per borger. I praksis vil byrden ikke fordele sig ligeligt; nogle vil betale mere, andre mindre. Men alle danskere vil blive berørt.
Hvis Mette Frederiksens regering fortsætter med at hæve skatterne i samme tempo som hidtil, vil den i løbet af en fuld regeringsperiode på 4 år have hævet skatterne med 38 mia. kr. eller 6.600 kr. per borger – spædbarn som olding. Eller godt 26.000 kr. om året for en gennemsnitsfamilie på 4 personer.
Nogle af skatterne rammer borgerne direkte. Få måneder efter sin tiltræden indførte regeringen for eksempel højere cigaretafgifter, som ramte de 23 procent af danskerne, som er rygere, og højere skat på plastikposer, som vel rammer stort set alle. Derudover genindførte socialdemokraterne skatten på fri telefon for medarbejdere, hvilket ramte 500.000 danskere.
Mange af skatteforhøjelserne er lagt på erhvervslivet, men disse skatter ender også i sidste instans med at belaste danskerne i form af højere priser eller lavere løn. Det benægter regeringen og rød blok, men i sidste ende er det kun mennesker, der kan betale skat. Det er ikke tobakken, der betaler tobaksafgiften. Det er heller ikke tobaksproducenterne men rygerne. Det er jo netop dét, der var hele pointen med at hæve afgiften på cigaretter – at få prisen på cigaretter til at stige, og det regner man med fører til, at færre ryger.
Men når regeringen indfører en bankskat, påstår den pludselig, at lige præcis denne skat ikke vil føre til prisstigninger. Det er selvmodsigende, og det passer da heller ikke. Al erfaring viser, at højere skatter på banker vil gøre det dyrere at være bankkunde – altså dyrere at være dansker.
Bankskatten vil fx ifølge Finans Danmark belaste en normal dansk børnefamilie i ejerbolig med en årlig ekstraregning på 1.400 kr.
Også regeringens planer om at forhøje aktieskatten – som i forvejen er verdens næsthøjeste - vil ramme helt almindelige borgere både direkte og indirekte. Det rammer for eksempel små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke kan skaffe kapital i udlandet, og derfor vil investere mindre. Når der bliver investeret mindre, rammer det medarbejdernes på lønsedlen – lavere løn. Det går altså ud over vores velstand og indkomst.
Danmark har i forvejen verdens næsthøjeste skattetryk, så det bedste tidspunkt at hæve skatten på er aldrig. Det værste tidspunkt er lige nu under en økonomisk krise. Det risikerer at gøre krisen dybere og længere, end den behøvede at være.
