Hvis man ikke aktivt framelder sig indefrysningsordningen for boligskatten, kan man se frem til at blive gældsat og betale renter til staten.
Nye ejendomsvurderinger vil føre til højere boligskatter for nogle boligejere. Politikerne har dertil lavet en ordning med såkaldte indefrysningslån, som betyder, at stigninger i boligskatten først skal betales tilbage, når ejendommen sælges. Ordningen blev indført i 2018, som en midlertidig, obligatorisk ordning gennem kommunerne. Først i 2021 blev det muligt at fravælge ordningen. I 2024, efter flere års forsinkelse, er det nye ejendomsvurderingssystemtrådt i funktion - dog kun med foreløbige vurderinger. I den forbindelse overgår den midlertidige indefrysningsordning til at være et reelt boliglån hos staten. Derfor skal man som boligejer være opmærksom. Hvis man ikke aktivt har frameldt sig den midlertidige ordning, fortsætter man automatisk i indefrysningsordningen hos staten. Det betyder, at man måske endda uforvarende bliver gældsat til staten.
Det giver anledning til nogle spørgsmål. Hvorfor er boligejernes gældsætning til staten ikke et aktivt tilvalg fremfor det nuværende fravalg? Ville staten tillade nogen privat bank at yde automatiske lån, som kunderne aktivt skulle frasige sig, hvis de ikke vil have dem? Og hvorfor driver staten overhovedet denne type bankforretning?
Indefrysningsordningen kommer fra forliget »Tryghed om boligbeskatningen«. Ved første øjekast synes ordningen at være indført for at beskytte boligejerne. Reelt handler det måske om at gøre det mindre synligt for borgerne, at skatten stiger, ved at camouflere det gennem et automatisk lån.
Det er ikke noget nyt fænomen, at staten agerer låneformidler. Af en tidligere CEPOS-analyse fremgår det, at tiltagende statslig udlånsvirksomhed synes drevet af et ønske om at skabe ny likviditet i statspapirmarkedet. Samtidig blev det anbefalet, at indefrysningsordningen af boligskatter blev afskaffet, da der ikke er nogen samfundsøkonomisk fordel i, at staten driver udlånsvirksomhed på bekostning af det private kapitalmarked.
Et statslån kan umiddelbart virke attraktivt, da renten som regel er lavere end på det private lånemarked. Men når udlånsrenten er lavere end på markedsvilkår, betyder det, at risikoen ikke er passende prissat. Den risiko bæres derfor af staten - og dermed i sidste ende af skatteyderne. Problemet forstærkes af, at Skatteministeriet i høj grad har problemer med at inddrive restancer. De nye ejendomsvurderinger og boligskatter, med dertilhørende skatterabatter og indefrysningsordning, er ikke ligefrem en ukompliceret affære. Heldigvis er det ikke for sent at rette op på alle fejlene og lade det private kapitalmarked stå for udlånsvirksomheden i landet. I mellemtiden er man som boligejer ikke helt bundet på hænder og fødder, da det endnu er muligt at undgå rentebetaling til staten, hvis man afmelder sig indefrysningsordningen inden årets udløb. Men hvorfor skal det kræve aktiv handling at slippe for at blive kunde i statsbanken?
Bragt i Berlingske den 20. januar 2023
