Kan vi sætte skub i iværksætteriet? Måske – men vi kan i hvert fald bremse det eller sende ideerne til udlandet.
I modsætning til for 100 år siden, hvor mange af de mest succesfulde danske virksomheder som Novo Nordisk blev grundlagt, har vi i dag sat mange barrierer op mod virkelysten.
Der er høje og uens skatter på kapital, som effektivt bremser navnlig små og risikofyldte iværksættervirksomheder, der ikke – som større virksomheder – har adgang til de etablerede kapitalmarkeder.
Vi skal derfor reducere omkostninger på investeringer. Omkostninger på initiativ.
Vi kan starte med en flad 25 procents beskatning på al kapital- og aktieindkomst. Det er ovenikøbet inden for usikkerheden, om det overhovedet vil indebære et provenutab.
Dernæst bør vi fjerne beskatningen af selskabers porteføljeaktier, så de ligesom datterselskabsaktier ikke udsættes for dobbeltbeskatning. Det vil blandt andet fjerne problemet med den forkætrede lagerbeskatning af iværksætterinvestorers noterede aktier.
Det er virkelig ikke særligt klogt at opretholde en høj beskatning på investeringer, som risikerer at skubbe unicorns ud af Danmark. Det er påfaldende, at langt flere vælger at blive i Sverige, hvor beskatningen af kapitalafkast er lavere.
Lavere skat kan løse mange problemer
Danmark er udfordret af lave langsigtede vækstudsigter. Det er en ekstra grund til at fjerne begrænsninger på iværksætteri.
Det er ikke alene løsningen på vores hjemlige udfordringer, men også på verdens aktuelle problemer.
Markedskræfterne har gennem historien vist en evne til at løse problemer, gøre forhindringer til forretning og hjælpe med løsninger, der løfter velstanden for samfundet. De gode ideer opstår uden adresse.
De gode ideer kan også meget let realiseres i andre lande. Og hvis de kommende gode ideer, som tidligere har skabt succeserne Carlsberg, Novo Nordisk, LEGO, Danfoss, Grundfos eller Mærsk også skal vælge at blive i Danmark, så skal vi i særdeleshed reducere omkostninger på investeringer. Og det betyder, at vi bør have en langt mindre forvridende beskatning ikke bare af iværksætterfinansiering, men også ansatte.
Top-topskatten og den ekstra selskabsskat af toplederlønninger risikerer også at dræne os for ledelseskompetence i virksomhederne, når de bliver store – eller på vejen til at blive store.
Iværksættere skaber bedre levevilkår
Det eneste bedre end at blive født i dag er at blive født i morgen.
Sådan er det i Danmark, når vi indretter landet til fordel for økonomisk vækst. Økonomisk vækst skyldes blandt andet, at vi udvikler og anvender teknologi til at løse problemer bedre og billigere end tidligere.
Det, der særligt skaber bedre levevilkår, er først og fremmest de iværksættere, der tør omsætte en idé til virksomhed. Lønmodtagerne, der bliver mere produktive med ny teknologi. Og etablerede virksomheder, som fortsat opmuntres gennem økonomiske incitamenter til at innovere i Danmark.
Det er ikke en borgersikret ret at have et arbejde
I Danmark har vi i dag en udpræget lønmodtagerkultur.
Folk går på arbejde og gør, hvad de har aftalt med deres chef. På jobbet udnytter man sine unikke talenter, og tjener penge, så man kan købe det, man ikke selv kan lave. Man samarbejder om at hjælpe med andres behov. Man har gode forhold og man tænker på, hvad man har krav på overfor arbejdspladsen.
Her er det nemt at glemme, at nogen har fået ideen til det pågældende virksomhedsprodukt eller tjenesteydelse, som betaler lønnen. Og skal vi fremover sikre arbejdspladser til danskerne i den private sektor, der betaler for velfærdssamfundet, så er det afgørende, at vi også løbende kalibrerer vores rammevilkår.
Danmark er i stærk konkurrence med resten af verden om kapital og talent. Det er ikke en borgersikret ret, at man har adgang til et arbejde.
I et frit marked er det nemlig alle os frie forbrugere, der bestemmer, hvilke virksomheder, der skal være der, og dermed også hvem, der skal have et arbejde.
Den viden bør give folk en sund portion ydmyghed. På markedet har man som ansat kun noget at rive i, fordi en iværksætter har taget en chance med sin idé og skabt en virksomhed. Den chance er hele tiden på rouletten, fordi konkurrencen tjekker, om den er mere efterspurgt end alternativet.
Politiske mål kan ikke løse klimakrisen
Selvom mange af verdens problemer i dag bliver mindre og mindre – for eksempel har vi aldrig været så mange mennesker og så få fattige – så er der stadig problemer, vi ønsker løst.
Det mest nærliggende eksempel er klimaforandringerne.
Her må vi igen sætte vores lid til iværksættere lige såvel eksisterende virksomheders evner til at tiltrække kapital til at udvikle nye og eftertragtede løsninger.
Det er ikke politiske mål, der løser virkeligheden.
Iværksætteri er en katalysator for fremtiden. Iværksætterne kan både udvikle billigere og bedre produkter og samtidigt skabe nye virksomheder, der skubber til eksisterende, og sammen øger de den samlede velstand ved i særlig grad at løfte produktiviteten.
En øget velstand muliggør omfordelingen til samfundskritiske indsatser, hvorfor hele Folketinget bør fremme iværksætteri ved at bakke op om en flad 25 procents beskatning på al kapital- og aktieindkomst.
Alternativet er lavere velstand.
Bragt i Altinget det 26/02/2024
