Forstå CEPOS' uenighed med Det Økonomiske Råd om arv og arveafgift

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Hvad siger Det Økonomiske Råd?  

Det Økonomiske Råd udgiver hvert år to rapporter – den ene om foråret og den anden om efteråret – der begge forholder sig til den aktuelle økonomiske situation i Danmark. De gennemgår de vigtigste makroøkonomiske indikatorer og præsenterer herudover deres forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling.  

Det arbejde udgør fundamentet for deres politiske anbefalinger.  

Det bringer os til kapitel III i rapporten Dansk Økonomi, forår 2024, hvor Det Økonomiske Råd konkluderer, at arv har en negativ effekt på samfundsøkonomien.  

Konkret anbefaler vismændene, at Finansministeriet fremover skal regne med, at arbejdsudbuddet stiger med 250 personer hver gang man hæver arveafgiften med en milliard kroner.  

På bagkant af rapporten skriver vismændene i en kronik i Børsen den 25. juni 2024, at de økonomiske ministerier fremover bør tage højde for, hvordan ændringer i arvebeskatningen påvirker arvingers lyst til at arbejde. 

CEPOS’ kritik: Tvivlsomme studier til grund for anbefalingen om beregning af arv

CEPOS har kritiseret vismændenes anbefalinger om arv og arveafgift, hvilket findes i CEPOS bemærkninger i rapporten, side 234-240 

Kritikken handler først og fremmest om, at vismændene lægger to studier til grund for at firdoble den effekt, som de selv finder.  

Med andre ord: Deres egen analyse finder frem til, at arbejdsudbuddet stiger med 60 personer pr. milliard, man hæver arveafgiften, men deres anbefalinger beretter om en arbejdsudbudseffekt på 250 personer.  

Beslutningen om at inddrage disse to studier – det ene fra Norge og det andet fra Tyskland – er højst kritisabelt.  

Kort om det norske studie:  
Vismændenes egen undersøgelse kigger på arv 5 år frem i tid. Men fordi det norske studie (Ling 2022), finder signifikante effekter 10 år frem, ganger man den oprindelige effekt med to.  

Problemet med anvendelsen af det norske studie er imidlertid, at det kun kigger på store arve, hvilket selvsagt ignorerer, om effekterne også findes ved mindre arve. Derudover ser dette studie på lønindkomst og ikke beskæftigelse, i modsætning til vismændenes egen undersøgelse.  

Kort om det tyske studie:  
Det tyske studie er en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger den såkaldte forventningseffekt; hvis man kan forvente at modtage en arv inden for en kort årrække, kan det have effekter på ens arbejdsudbud, før man rent faktisk modtager arven.

Den tyske spørgeskemaundersøgelse finder, at forventningseffekten er af samme størrelsesorden som effekten efter arv. Men en udenlandsk spørgeskemaundersøgelse bør ikke anses som “solid dokumentation.” 

 Hele CEPOS’ kritik kan læses i den førnævnte rapport fra Det Økonomiske Råd, side 236-239 

Man ignorerer arveladers adfærd og misforstår regneregler 

 CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen skriver sammen med repræsentanter fra SMV-Danmark, Dansk Industri og Finans Danmark en kronik i børsen den 3. juli 2024, at vismændene helt og aldeles forsømmer den anden halvdel af regnestykket i deres anbefaling.  

”Udfordringen er dog ikke, at vismændene finder en indkomsteffekt, men at de helt ser bort fra effekten af arvebeskatningen på arveladerens adfærd. Her må der oplagt være en modsatrettet indkomsteffekt og en substitutionseffekt, hvor en højere skat på aktiver medfører, at arvelader i livsforløbet reducerer indsatsen for at skabe og fastholde en formueopbygning” 

Kort sagt – jo højere en arveafgift, jo mindre må man formode incitamentet er for personer at spare op, hvis formålet er at kunne give deres arvinger en økonomisk hjælpende hånd.

Vismændene ignorerer denne effekt helt og aldeles, med henvisning til at det “(...) kræver en meget fremadskuende betragtning (...)”. Bemærkningen er dog hverken dokumenteret eller sandsynliggjort – hvilket CEPOS’ også bemærker i rapporten, side 237. 

Vismændene forsvarer sig derudover med, at de ville forbryde sig på regnereglerne i det lovforberedende arbejde, hvis de skulle inddrage antagelser om arveladers adfærd, da ”der ikke eksisterer viden om en effekt på arveladers arbejdsudbud.” Ergo antager man, at substitutionseffekten – at man vælger noget andet end at spare op til sine arvinger – går lige op med indkomsteffekten. 

Men, som Brøns-Petersen et al. skriver i kronikken, er dette misforstået:  

”Udgangspunktet må være, at kvantitative skøn for dynamiske virkninger bør indgå i regnearbejdet i det omfang, der er mulighed for at foretage sådanne skøn med tilstrækkelig sikkerhed, hvad Finansministeriet også skriver. Bevisbyrden for at vise, at substitutionseffekten er uvæsentlig, påhviler derfor vismændene. Den byrde løfter vismændene ikke.” 

 Vismændene skriver endnu en kronik i Børsen den 9. juli 2024, hvor de fastholder deres argumentation 

”Men selv hvis det entydigt kunne fastslås, at arveladers arbejdsudbud burde falde, når arveskatten stiger, så kan effekten selvfølgelig være så lille i praksis, at den kan ignoreres. Det er entydigt et empirisk spørgsmål, om et nul kan afvises. Princippet er, som vi beskrev det: medmindre man empirisk kan afvise et nul, bør adfærdsvirkningen i udgangspunktet sættes til nul i det lovforberedende arbejde.” 

I endnu en kronik svarer Otto Brøns-Petersen et al., at det er vismændene, som udfordrer regnereglerne. Hidtil har Finansministeriet forsigtigt regnet med, at effekterne på arvelader- og arvemodtager-siden samlet går i nul. Vismændene estimerer så en ikke overraskende effekt på arvemodtagersiden, men antager nu, at effekterne på arveladersiden isoleret går i nul, sådan at en sænkning af arveafgiften samlet vil reducere arbejdsudbuddet. Der giver beregningen ingen belæg for. 

Brøns-Petersen et al. påpeger samtidig, at det relevante ved en sænkning af arveafgiften ikke blot er arbejdsudbuddet og de offentlige finanser, men nok så meget den positive samfundsøkonomiske effekt. Og den afhænger alene af den entydigt ikke-negative substitutionseffekt for arveladerne og den meget høje beskatning af opsparing.   

Overvismand gæster Bag Om Nyhederne til debat om arv og arveafgift 

Den 4. juli 2024 var Carl-Johan Dalgaard gæst i CEPOS-podcasten Bag Om Nyhederne til en debat om regnereglerne, arveafgiften, hvor han også fik spørgsmålet om, hvorfor de ignorerer arveladers adfærd i deres anbefalinger.  

 Se med her:

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk