Knap en fjerdedel af alle nye lærere har efter fem år forladt folkeskolen - hvorfor søger de væk? Lønnen ser ikke ud til at gøre udslaget, for nogle af de fagligt stærkeste vælger at arbejde på de frie grundskoler til en lavere løn.
En ny analyse fra AE-rådet viser, at af ca. 2.000 nyuddannede lærere fra 2018 arbejdede 1.200 i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 fortsat i folkeskolen. Tallet var 900 efter fem år.
Det er godt 80 pct. af alle danske skoleelever, der går i folkeskolen. Derfor er det bemærkelsesværdigt mange nyuddannede lærere, der helt fra starten vælger folkeskolen fra (ca. 40 pct.).
Af de nyuddannede, som starter deres lærerarbejdsliv i folkeskolen, har ca. 25 pct. valgt at forlade folkeskolen i løbet af fem år. Kun knap halvdelen af de nyuddannede lærere, der forlader folkeskolen igen, arbejder fortsat med undervisning, hvoraf størstedelen arbejder i en friskole eller privat skole (kaldet frie grundskoler under ét).
Det er i den forbindelse interessant at overveje, hvad der kan få lærerne til at forlade folkeskolen. I den forbindelse er det særligt interessant at se på, hvorfor de frie grundskoler tilsyneladende kan tilbyde de unge lærere nogle særligt attraktive løn- og arbejdsvilkår.
For det første kan man konstatere, at det ikke er penge, der får lærerne til at flygte til de frie grundskoler, da de får en lavere løn end folkeskolelærerne. Alligevel er det generelt set nogle af de lærere med den stærkeste faglige baggrund, der forlader folkeskolen til fordel for de frie grundskoler.
For det andet hører man ofte i debatten, at inklusionsopgaven presser lærerne væk fra folkeskolen. Når man ser på inklusionsgraden i folkeskolen, er det dog kun 0,8 pct. af eleverne, der modtager specialundervisning i en normalklasse, hvorimod det er 3,1 pct. i de frie grundskoler.
Samlet set har folkeskolen flest specialundervisningselever (3,7 pct.), men heraf er langt de fleste placeret i specialtilbud og specialklasser (segregeret specialundervisning). De frie grundskoler må som udgangspunkt ikke oprette specialklasser, og de har tilmed heller ikke de økonomiske rammer til at gøre dette. Derfor modtager 0,0 pct. af eleverne i de frie grundskoler segregeret specialundervisning.
Lærerne i de frie grundskoler løser således en betydelig opgave med at inkludere specialundervisningselever i normalklasser, hvilket umiddelbart taler imod, at det skulle være inklusionsopgaven, der får de unge lærere til at forlade folkeskolen til fordel for de frie grundskoler.
De frie grundskoler modtager kun et offentligt tilskud på 76 pct. af udgifterne til en gennemsnitlig folkeskoleelev, hertil kommer egenbetaling fra forældrene, men samlet set har de frie grundskoler et ressourceforbrug, der er 10 pct. lavere end folkeskolerne, når der er taget højde for forskelle i elevernes sociale baggrund og specialundervisningselever. Det ser således heller ikke ud til at være bedre økonomiske rammer for skoledriften, der får lærerne til at søge mod de frie grundskoler.
Forslagene til løsningen af rekrutteringsproblemerne i folkeskolen har været flere penge og etablering af en obligatorisk mentorordning for nye lærere. Ser man på erfaringerne fra de frie grundskoler, taler de imod, at øgede bevillinger til folkeskolen i sig selv vil løse rekrutteringsproblemet.
Måske er mentorordningen en god idé, og det kan muligvis også være en af forklaringerne på, at de frie grundskoler er tiltrækkende arbejdspladser for lærerne. Det ved vi bare ikke, for der er ingen, som har undersøgt, hvorfor de frie grundskoler tiltrækker lærere fra folkeskolen, herunder om de i særlig grad bruger mentorordninger.
Der kan være mange andre gode bud på (hypoteser om) andre årsager til de frie grundskolers tiltrækningskraft. Eksempelvis har lederne på de frie grundskoler ikke en direkte politiske ledelse på samme måde, som er tilfældet i folkeskolen.
En folkeskoleleder har politikerne i kommunalbestyrelsen som øverste ledelse, hvor en leder af en fri grundskole har skolebestyrelsen. Fagforeninger i den offentlige sektor har særlig stor indflydelse på det politiske niveau, fordi deres medlemmer også er vælgere. Politikerne vil således helst undgå for meget uro fra de faglige organisationer, hvilket kan begrænse ledelsesrummet for folkeskolelederne.
Derfor kan man forvente, at der er nemmere for ledere i de frie grundskoler at fyre dårlige lærere, der belaster arbejdsmiljøet for deres kollegaer. Tilsvarende har lederne i de frie grundskoler ikke i samme grad som folkeskolelederne behov for at orientere sig opad mod en politisk ledelse, der løbende iværksætter ny politiske initiativer, efterspørger implementeringsstrategier, kræver dokumentation af politik-implementering osv.
Det giver lederne af de frie grundskoler mere tid til faglig ledelse og personaleledelse på deres egen skole, der kan øge arbejdsglæden og præstationerne hos lærerne. Ledelseskommissionen påpegede netop problemet med, at offentlige ledere har for meget fokus på det politiske niveau og for lidt fokus på driften af organisationen.
Ovenstående er jo kun to velbegrundede hypoteser, og man kunne nævne mange flere. Disse hypoteser kan kun be- eller afkræftes gennem nærmere analyser, der omfatter både folkeskolen og de frie grundskoler. Desværre er stort set al dansk skoleforskning udelukkende rettet mod folkeskolen - blandt de få undtagelser er de analyser, som vi laver i Cepos, hvor vi trods alt har meget begrænsede ressourcer sammenlignet med universiteterne og de øvrige offentlige forskningsinstitutioner.
De fleste analyser ignorerer således, at vi hos de frie grundskoler har en alternativ skolemodel, hvor ca. 20 pct. at eleverne går, og som sammenholdt med folkeskolerne kunne være en meget vigtig kilde til viden om, hvilke løsninger der virker og ikke virker.
Derfor kan man nu igen blot ærgre sig over det manglende fokus på skoleforskning, der omfatter både folkeskolen og de frie grundskoler. Særligt hvis det endnu en gang lykkes udgiftsadvokaterne i Danmarks Lærerforening at få handlelystne politikere på jagt efter et bud på en hurtig politisk løsning til at smide flere af skatteydernes penge efter et rekrutteringsproblem, der ikke bliver løst med flere penge.
Bragt i JP den 22. juni 2024
