Udgivet d.
26. juni 2023 - 21:30
ABCepos
Fordeling
Når man måler den økonomiske ulighed, ser man typisk på indkomstforskellene i et enkelt år, målt ved Gini-koefficienten. Et øjebliksbillede af uligheden maler imidlertid et forsimplet billede.
Alternativt kan man måle ulighed målt på livsindkomster. Dvs. hvor meget danskerne tjener over et helt livsforløb, hvor man fx når at være studerende, arbejdsløs, højtlønnet mv.
Livsindkomster er væsentligt mere ligeligt fordelt end indkomster i et enkelt år. Det skyldes, at en betydelig del af den målte ulighed i et enkelt år enten skyldes midlertidige forhold eller er en naturlig konsekvens af livscyklussen. Fx svinger selvstændiges indkomst typisk en hel del fra år til år, men set over et helt liv udjævnes disse svingninger betydeligt. Ligeledes kan arbejdsløshed føre til midlertidige indkomsttab.
De fleste har relativt lave indkomster i begyndelsen af voksenlivet, mens de uddanner sig. Derefter stiger indkomsten typisk med alderen indtil pensionstidspunktet, hvorefter indkomsten er noget lavere. En betydelig del af indkomstforskellene i et enkelt år skyldes således, at folk befinder sig på forskellige stadier af livet.
Målt ved Gini-koefficienten falder uligheden fra 30,2 pct., når man måler på de årlige indkomster, til 19,2 pct., når man måler på livsindkomster, svarende til et fald på ca. 35 pct.
Boligprisstigninger har bragt idéen om avancebeskatning på boliger tilbage til overfladen. Selvom det langtfra er en ny diskussion, er avancebeskatning ikke desto mindre stadig en dårlig idé.
Det er problematisk, når debatten ensidigt fokuserer på ulighed og relativ fattigdom. Ingen får bedre råd til mad, bolig eller pension af at blive relativt mindre fattig.
