Skat på arbejde er en skat på samhandel mellem personer

Skat på arbejde og moms er skatter og afgifter på samhandel mellem to personer. Så snart vi køber fra og sælger til hinanden bliver det beskattet. Derimod er der ikke skat på gør-det-selv aktiviteter, som fx malerarbejde, rengøring, vinduespudsning, havearbejde og madlavning.

Et eksempel kan vise, hvor stor betydning skatter og moms har for samhandlen mellem to personer: Julie (topskatteyder) vil gerne have malet sit plankeværk og Jonas (bundskatteyder), der er maler, vil gerne male Julies plankeværk.

Hvis Jonas skal have 1.000 kr. i lommen for at male plankeværket, skal Julie tjene 4.700 kr. ekstra før skat, jf. figuren. Det skyldes, at ud af de 4.700 kr. skal Julie betale ca. 2.600 i skat (ca. 56 pct. af 4.700 kr.), dvs. Jonas modtager 2.100 kr. Ud af de 2.100 kr. udgør momsen 20 pct. eller 400 kr., dvs. efter moms modtager Jonas 1.700 kr. Herudaf skal der betales 700 kr. i indkomstskat (39,5 pct. af 1.700 kr.). Herefter er der 1.000 kr. tilbage, som Jonas får udbetalt.

Hvis Jonas også var topskatteyder, så ville skattebarrieren være endnu større. I så fald skulle Julie tjene 6.400 kr. før skat for at Jonas kan få 1.000 kr. i lommen.

En så voldsom skattebarriere udgør en stor hindring for samhandel mellem borgerne i samfundet. Selv hvis Jonas er op til knap 5 gange så produktiv som plankeværksmaler som Julie, vil det være mere fordelagtigt for Julie selv at udføre arbejdet. Det betyder, at samfundets humankapital bliver dårligt udnyttet, hvilket reducerer den samlede produktivitet og velstand i samfundet.

Der kan naturligvis være en samfundsøkonomisk gevinst ved at anvende det opkrævede skatteprovenu. Men det ændrer ikke ved, at der også er et samfundsøkonomisk tab ved beskatningen. Det relevante spørgsmål er, om gevinsten ved at bruge skatteprovenuet opvejer tabet ved at opkræve det.