Halvdelen af CO2-udledningen fra danskernes forbrug er importeret

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Emissionsopgørelser er traditionelt baseret på et territorialt princip i den forstand, at det er produktionen inden for et lands grænser, som er afgørende for omfanget af dets udledning af drivhusgasser. De internationale aftaler om at begrænse drivhusgasudledningerne, herunder Paris-aftalen, er også baseret på udledningerne forbundet ved produktion. 

Virksomheder handler dog i dag i høj grad på tværs af landegrænser som følge af globaliseringens prominente rolle, hvilket medfører, at en del af et lands produktion forbruges i andre lande. Det stigende globale handelsomfang betyder derfor, at udledninger indeholdt i udenrigshandlen, alt andet lige, er steget. Særligt for vestlige lande er importen mere drivhusgasintensiv end eksport. Det betyder, at miljøbelastningen ved forbruget er større, end produktionen umiddelbart antyder.   

Figuren viser udviklingen i CO2-udledningen indeholdt i den indenlandske efterspørgsel i Danmark i perioden 2005 til 2015, dvs. udledningen fra den hjemlige produktion tillagt udledningen indeholdt i importenfratrukket udledningen fra eksporten.Branchen ”transport and storage” er udeladt, da denne hovedsageligt indebærer international transport, som typisk ikke medregnes i emissionsopgørelser. Dvs. udledninger fra fly, skibe og andre køretøjer indgår ikke i opgørelsen. Derudover medregnes udledningerne af ikke-CO2 fra landbruget heller ikke.        

Den samlede CO2-udledning indeholdt i den indenlandske efterspørgsel toppede i 2006, hvor denne var på 66,5 mio. ton, jf. figuren. Heraf bidrog den hjemlige produktion til 58 pct. af udledningen, mens 42 pct. kom fra produktion i udlandet. CO2-udledningen er sidenhen aftaget og er i 2015 på 42,6 mio. ton, hvilket svarer til en reduktion på ca. 36 pct. En stor del af denne udvikling skyldes særligt en reduktion i udledningen fra den hjemlige produktion (knap en halvering). Som følge heraf udgør CO2-udledningen fra import i 2015 omtrent 51 pct. af den samlede udledning indeholdt i den indenlandske efterspørgsel, hvilket bl.a. reflekterer Danmarks store handel med omverdenen.  Størstedelen af den importerede udledning stammer fra OECD-landene, som i 2015 står for en fjerdedel af den samlede CO2-udledning i den indenlandske efterspørgsel. Ligeledes kan det bemærkes, at CO2-udledningen indeholdt i importen fra Kina udgør 10 pct. 

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk