Hjælp forbrugerne ved at sænke forsyningspriserne

Bragt i Finans d. 28. juli 2026

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Både i Danmark og udlandet har der de seneste år været stor opmærksomhed på stigende energi- og fødevarepriser.

Under valgkampen delte politikere gratis benzin og billige valgløfter om lavere fødevarepriser ud. Men sagen er, at danske politikere har haft meget lidt med prisudsvingene at gøre. I hvert fald er det svært at bebrejde dem krigen i Golfen og det tillukkede Hormuzstræde.

Prisen på pasta bolognese er tilsvarende i høj grad drevet af internationale flaskehalse (om end forventningerne om faldende kvægproduktion som følge af grøn omstilling nok også har bidraget til at hæmme produktionen noget).

Til gengæld er der forbløffende lidt fokus på de priser, der vedvarende er unødvendigt høje – og er det på grund af uhensigtsmæssig politisk regulering.

Det er især forsyningsområdet, som er relevant at se på. Faktisk har tidligere regeringer både identificeret et betydeligt effektiviseringspotentiale og haft det på dagsordenen at høste det. Det er desværre gået i glemmebogen igen. Potentialet kan ifølge en ny analyse skønnes til knap 13 mia.kr. om året eller omkring 4.000 kr. for en gennemsnitshusholdning.

Dele af forsyningssektoren er præget af såkaldte naturlige monopoler, og det kræver konkurrenceregulering. Men det kan gøres bedre end i dag. Samtidig er dele af forsyningssektoren præget af såkaldt regulatoriske monopoler – dvs. direkte skabt af politisk regulering. Det gælder f.eks. kommunernes monopol på at samle husholdningsaffald ind.

Der er naturligvis også god grund til at sænke og omlægge afgifter og tariffer, som ikke er velbegrundede. Det gælder f.eks. husholdningernes elafgift. Den er ganske vist nedsat lige nu, men kun midlertidigt. Tarifferne på el kan også med fordel reformeres, så de bedre kan håndtere flaskehalsene i det udfordrede elnet.

Der er altså en hel del, politikerne kan gøre for at sænke unødvendige omkostninger for forbrugerne – og som bør gøres under alle omstændigheder, ikke kun fordi priserne på fødevarer og energi er høje i øjeblikket. De kan endda sænke forsyningspriserne uden at lægge beslag på råderum.

Derimod er det en dårlig hjælp at sænke momsen på politisk udvalgte varer. Fordelen ved momsen er, at satsen er ens for (næsten) alt forbrug og dermed ikke påvirker det frie forbrugsvalg.

Hvorfor – kan man spørge – vælger regeringen og andre partier ikke at hjælpe forbrugerne på den mest effektive måde? Kan det være, at man prioriterer synlighed og særinteresser over effektivitet?