Konsekvenser af at afskaffe mellemskat, topskat og toptopskat

Som følge af 2023-skatteaftalen bliver høje indkomster fra 2026 beskattet med en mellemskat på 7,5 pct., en topskat på 7,5 pct. og en toptopskat på 5 pct. for forskellige indkomstniveauer.

En afskaffelse af den nye topskat vil umiddelbart give et provenutab for statskassen på 8,9 mia. kr. ifølge Skatteministeriet. Når man tager højde for tilbageløb[1] samt, at nogle vil arbejde flere timer, når topskatten afskaffes, reduceres provenutabet til 4,8 mia. kr., jf. tabellen.

Tilsvarende vil en afskaffelse af både mellem-, top- og toptopskatten umiddelbart give et provenutab for statskassen på 22,6 mia. kr. ifølge Skatteministeriet. Når man tager højde for tilbageløb og adfærdsvirkninger, reduceres provenutabet til 14,0 mia. kr.

Til sammenligning er de samlede offentlige udgifter på ca. 1.450 mia. kr., dvs. provenutabet ved en afskaffelse af mellem-, top- og toptopskatten svarer til 0,97 pct. af de samlede offentlige udgifter.

Skatteministeriet vurderer, at en afskaffelse af mellem-, top- og toptopskatten øger beskæftigelsen med 11.500 personer og øger BNP med 22,6 mia. kr.

Det er veldokumenteret, at der er positive adfærdseffekter af at sænke topskatten. Der er usikkerhed om, hvor stor effekten er, men der er til gengæld bred enighed blandt skatteeksperter om, at fortegnet er positivt. Ovenfor er vist de effekter, som Finansministeriet og Skatteministeriet anvender, og som er relativt konservative (små) i forhold til, hvad den økonomiske litteratur finder af effekter på danske data. Produktivitetskommissionen ville ikke afvise, at en nedsættelse af topskatten ville være helt selvfinansierende.

[1] Lavere topskat øger den disponible indkomst. Når den øgede disponible indkomst omsættes til forbrug, øges statens indtægter fra moms og afgifter. Dette kaldes ”tilbageløb” og betyder at en del af det umiddelbare provenutab kommer tilbage i statskassen.