EU’s strukturelle statsgældskrise kan bryde ud i lys lue
Prisen for ikke at have håndteret EU’s statsgældsproblemer i tide kan blive høj – også for lande som Danmark med orden i statsfinanserne.
Udgivet d.
7. august 2026 - 12:30
ABCepos
Offentlige udgifter
De offentlige bevillinger til forskning udgør ca. 1 pct. af BNP i 2026, jf. figuren. Siden 2006 er der sket et stort løft i de offentlige bevillinger til forskning fra knap 0,8 pct. af BNP i årene 2001-2006 til ca. 1 pct. af BNP siden 2010. Stigningen indtraf som følge af Globaliseringsaftalen fra 2006, der tilførte ca. 6 mia. kr. til offentlig forskning og udvikling, for at sikre at udgifterne ville udgøre mindst 1 pct. af BNP.
Det midlertidigt lave niveau i 2022 skyldes primært en nævner-effekt, idet nominelt BNP steg kraftigt med 11 pct. i 2022, herunder som følge af markante prisstigninger i blandt andet handel og transport (høje fragtrater).
Prisen for ikke at have håndteret EU’s statsgældsproblemer i tide kan blive høj – også for lande som Danmark med orden i statsfinanserne.
Det er på tide at få indført en gennemgribende reform af bilbeskatningen med systematisk beskatning af eksterne omkostninger, f.eks. trængsel.
100 kr.