Robotter og anden ny teknologi truer ikke beskæftigelsen

Siden 1966 er kapitalapparatet næsten 3-doblet fra 2.300 mia. kr. i 1966 til 6.100 mia. kr. i 2015 (i faste priser), jf. figuren. Kapitalapparatet dækker over bygninger og maskiner (herunder computere, software, robotter, malkemaskiner mv.). Stigningen i kapitalapparatet er udtryk for den teknologisering og automatisering, der er sket af produktionen.

I samme periode er der sket en markant stigning i beskæftigelsen fra 2,3 til 2,8 millioner personer. Denne udvikling (”flere maskiner og flere i beskæftigelse”) synes ikke at bekræfte, at en øget teknologisering og automatisering medfører permanent arbejdsløshed.

Teknologispring kan naturligvis medføre ledighed på nogle jobområder. Fx medfører udbredelsen af e-mails ledighed for postarbejdere (jf. PostNord) og rejsesøgemaskiner som Momondo har øget ledigheden for medarbejdere på rejsebureauer. Erfaringen er generelt, at de ledige finder job i andre virksomheder og brancher, og at der derfor ikke er tale om permanent ledighed.

Det øgede kapitalapparat indebærer, at lønmodtagerne kan producere mere pr. arbejdstime. Jo bedre maskiner en medarbejder arbejder med, jo mere kan vedkommende alt andet lige producere pr. time. Og jo mere der produceres pr. time, jo mere kan man få i løn. I perioden 1970-2015 er der en meget nær sammenhæng mellem løn og produktivitet.