Uændret skattetryk fra midten af 1980’erne frem til 2021
Udgivet d.
13. juni 2024 - 16:00
ABCepos
Skat
Vækst
Skattetrykket har været omtrent uændret siden midten af 1980’erne. Undervejs har der været udsving som følge af konjunkturer og andre midlertidige forhold. Gennemsnittet for perioden 1986-2023 er på 46,2 pct. af BNP.
De seneste 2 år (2022 og 2023) har skattetrykket været lavere end gennemsnittet på 46,2 pct.
Det gælder særligt i 2022 med et skattetryk på 42,2 pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at 2022 var et ualmindeligt dårligt år på aktiemarkedet. Det betød, at pensionsafkastskatten næsten ikke gav noget provenu i 2022. Samtidig steg nominelt BNP (nævneren i skattetrykket) markant i 2022. Skattetrykket beregnes som provenuet fra skatter og afgifter divideret med BNP, dvs. skattetrykket indregner alle skatter og afgifter, ikke kun udvalgte dele som fx skat på lønindkomst.
Skattetrykket er i 2023 på 44 pct. af BNP. I de kommende år frem til 2030 forventer Finansministeriet (maj 2024) et omtrent uændret skattetryk på ca. 44 pct. af BNP. I praksis kan de realiserede skattetryk i de kommende år dog afvige meget fra forventningerne pga. udsving i volatile skattekilder som pensionsafkastskat og selskabsskat.
Når skattetrykket ikke er aftaget mærkbart siden 1980’erne, på trods af at marginalskatten på arbejde er nedsat markant, så skyldes det bl.a., at flere skattereformer har været omlægninger, hvor lavere marginalskatter er blevet finansieret ved blandt andet reduktion af rentefradraget og forhøjelser af afgifter. En anden årsag til, at skattetrykket ikke er faldet er, at kommunerne har hævet kommuneskatten fra i gennemsnit at udgøre 27,3 pct. i 1986 til 32,5 pct. i 2001. I 2002 blev skattestoppet indført, hvilket standsede opdriften i kommune- og amtsskatten.
Forfatter
Registreringsafgiften fylder 100 år – det er på tide at lægge den i graven
Langt mere effektivt end registreringsafgiften ville det være at beskatte med kørselsafgifter eller brændstofafgifter