Gratis offentlig transport til unge er en dyr fornøjelse
Gratis transport til unge under 22 år koster 3,2 mia. kr. årligt – langt mere end regeringens afsatte 2 mia. kr. Og klimaeffekten er tvivlsom.
Udgivet d.
17. november 2026 - 13:01
Debat
Offentlige finanser
Skat
Bragt i Børsen d. 16. november 2026
Skrevet af Niklas Praefke
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en ny skatteaftale. Den indeholder gode elementer, der vil styrke væksten i dansk økonomi.
Især den lavere selskabsskat, afskaffelsen af toptopskatten og en højere mellemskattegrænse er fornuftige tiltag. De styrker konkurrenceevnen og gør det mere attraktivt at arbejde og investere.
Lavere selskabsskat kommer danskerne bredt til gode. Ifølge både Produktivitetskommissionen, OECD og en stor empirisk litteraturgennemgang er det et af de mest effektive værktøjer til at øge produktiviteten.
Lavere selskabsskat øger virksomhedernes incitament til at investere i f.eks. maskiner og teknologi, fordi afkastet efter skat stiger. Det gør medarbejderne mere produktive og øger dermed lønningerne. Stigningerne i de private lønninger smitter også af på de offentligt ansattes løn og på overførslerne.
Lavere selskabsskat er altså som tidevandet, der løfter alle både.
Selvom regeringen slår sig op på skattelettelser for 11 mia. kr., er bundlinjen en anden. Aftalen sænker samlet skatten med 7,4 mia. kr. i 2030 efter tilbageløb og adfærd, fordi den samtidig hæver andre skatter.
Men selv det tal giver et for positivt billede. Regeringen har nemlig placeret skatteforhøjelser for 4,6 mia. kr. uden for aftalen, blandt andet loftet over rentefradraget, den droppede afskaffelse af chokoladeafgiften og den højere arveafgift i finanslovsforslaget.
Tæller man dem med, falder nettolettelsen til blot 2,8 mia. kr. i 2030. Hertil kommer 0,5 mia. kr. i højere gebyrer på motorområdet, som også belaster danskernes privatøkonomi.
Til sammenligning gav SVM-regeringens skattereform fra 2023 en lettelse på 8,1 mia. kr. og skattereformen i 2003 en lettelse på 12 mia. kr. Det er uambitiøst, når råderummet er stort, og de offentlige finanser er sunde.
Og regnestykket kan blive endnu dårligere, hvis loftet over rentefradraget fastholdes nominelt efter 2030. Finansministeriet regner selv med, at loftet fastholdes nominelt på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for sambeskattede frem til 2035.
Cepos har beregnet, at antallet af ramte dermed kan stige fra knap 60.000 i 2030 til over 90.000 i 2035. Antallet vil fortsætte med at stige, så længe loftet ikke reguleres.
Regeringen er langt fra færdig på skatteområdet. Den har bebudet, at den vil indføre differentieret moms, men har ikke vist, hvordan den skal finansieres.
Vi ved dog, at den har planer om en snigerskat. Det vil sige en fastfrysning af beløbsgrænser i skattesystemet, som får alle danskere til at betale mere i skat.
Differentieret moms er et dårligt forslag, selv om det isoleret set giver danskerne en gevinst. Det skyldes, at differentieret moms politisk favoriserer bestemte former for forbrug frem for andre og samtidig gør skattesystemet mere komplekst.
Om det samlet bliver billigere at være dansker, ved vi først, når vi har set et konkret udspil. Indtil da er skatteaftalen et skridt i den rigtige retning, men skatteregningerne står allerede i kø.
Gratis transport til unge under 22 år koster 3,2 mia. kr. årligt – langt mere end regeringens afsatte 2 mia. kr. Og klimaeffekten er tvivlsom.
Statens store råderum er ikke gratis. Hver ekstra krone i statskassen er en krone, som i stedet kunne være blevet hos familier og virksomheder.
100 kr.