1/3 af stigningen i uligheden siden 1994 skyldes ændret befolkningssammensætning

Fra 1994 til 2021 steg Gini-koefficienten med 7,1 pct. point. Beregninger udført af CEPOS på det såkaldte Theil-indeks viser, at 1/3 af stigningen i uligheden fra 1994 skyldes ændret befolkningssammensætning, såsom stigende antal ældre, flere indvandrere, flere studerende og flere højtuddannede mv., jf. tabellen.

Ca. 2 pct. af stigningen i uligheden kan isoleret set forklares af øget indvandring. Indvandrere har typisk en lav indkomst, når de kommer til landet, bl.a. fordi de har svært ved at finde et job, og fordi de har en lav produktivitet.  

Den ændrede alderssammensætning i retning af flere ældre kan forklare ca. 6 pct. af stigningen i uligheden. Bl.a. er der kommet flere i folkepensionsalderen.  

Det ændrede uddannelsesmønster forklarer isoleret set 16 pct. af stigningen i uligheden. I forhold til i 1994 er der kommet mange flere studerende, svarende til ca. 165.000 ekstra helårsmodtagere af SU. De modtager den laveste overførselsindkomst i Danmark, SU’en, på ca. 6.600 kr. om måneden, og selv når man medregner indkomst fra studiejob, er deres indkomster typisk beskedne. Når 165.000 flere får den laveste overførselsindkomst i Danmark, øger det naturligvis uligheden mærkbart. Det bemærkes, at rigtigt mange studerende får høje indkomster senere i livet og dermed samlet set får høje livsindkomster. 

Beregningen af det ændrede uddannelsesmønster fanger også, at der er kommet betydeligt flere højtuddannede siden 1994. Højtuddannede tjener ofte mere end gennemsnittet, og derfor trækker udviklingen med flere højtuddannede i retning af mere ulighed.  

Derudover er der diverse sammensætningseffekter mellem alder, uddannelse og herkomst, som bringer den samlede effekt af ændret befolkningssammensætning op på 33 pct. af den samlede stigning i uligheden. 

Beregningerne på Theil-indekset viser altså, at den ændrede befolkningssammensætning kan forklare 1/3 af stigningen i uligheden. Ulighedsstigningen målt ved Gini-koefficienten har været på 7,1 pct. point. Analysen indikerer derfor, at den ændrede befolkningssammensætning kan forklare 2¼ pct. point.  

Andre forklaringer på stigningen i uligheden er politikændringer, dvs. diverse skatte- og overførselsreformer, stigende boligpriser og aktieindkomst.