Skattesystemet er blevet mere kompliceret siden 2003

Fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden 2003. Fra 1994 til 2003 udgjorde de ligningsmæssige fradrag 4½ pct. af indkomsterne og skyldes primært fradrag for a-kasse, fagforening og befordring. Siden 2003 er fradragene vokset og udgør i 2022 12,2 pct. af indkomsterne, jf. figuren, svarende til ca. 194 mia. kr. Stigningen i fradragene siden 2003 skyldes især indførelsen af beskæftigelsesfradrag. Dertil kommer Bolig-Jobordningen. VLAK-regeringens skattereform fra 2018 indførte ekstra fradrag i form af både jobfradrag og pensionsfradrag, ligesom beskæftigelsesfradraget blev udvidet.  

De komplicerede fradrag i skattereformen fra 2018 står i kontrast til VLAK-regeringens regeringsgrundlag, hvor der står at: ”Regeringen ønsker, at flere kan forstå deres egen skatteberegning, og vil arbejde for at forenkle skattelovgivningen.”