Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af relativ fattigdom er der 53.800 relativt fattige børn i Danmark i 2021. Det er en stigning ift. 2015, hvor niveauet var på 43.500 børn. Danmarks Statistik anvender imidlertid et relativt fattigdomsmål. Det indebærer, at der vil være et uændret antal fattige, selvom alle (inklusiv dem med lave indkomster) får forøget deres indkomst med fx 10 pct.
Ser man derimod på udviklingen i antal børn under en absolut lavindkomstgrænse, er antallet blevet halveret siden 2000. Der er således sket en reduktion fra 47.000 børn under lavindkomstgrænsen i år 2000 til 12.000 i 2021, jf. figuren.
Der er her regnet på en absolut lavindkomst-grænse, der tager udgangspunkt i 50 pct. af medianen mht. den disponible indkomst i år 2000. Efter år 2000 forhøjes grænsen med forbrugerpriserne, så man hvert år kan købe de samme varer, hvis indkomsten svarer til lavindkomstgrænsen. Dvs. hvis alle indkomster øges med fx 10 pct., vil der komme færre under lavindkomstgrænsen .