CEPOS logo

Danmark har få statsejede virksomheder sammenlignet med andre lande

Udgivet d.

26. maj 2020 - 13:56

ABCepos

Frihed

Regulering

Danmark har traditionelt set haft et lavt omfang af statsejede virksomheder (SOE)Internationalt betegnet som ”state-owned enterprises”.   og det er fortsat tilfældet: Værdien af statsejede virksomheder i Danmark udgjorde 4,4 pct. af BNP i 2015, hvilket er lavt sammenlignet med andre OECD-lande, jf. figuren. Statsejede virksomheder i Danmark er fx Ørsted, Danske Spil og TV2.

Et lavt omfang af statslig indblanding i økonomien, herunder lavt statsligt ejerskab, bidrager positivt til at øge produktivitet og velstandSe fx Kapopoulos & Lazaretou (2005): Does Corporate Ownership Structure Matter for Economic Growth (Bank of Greece WP) og Detter & Fölster (2015): The Public Wealth of Nations. (Palgrave Macmillan).  . Desuden indebærer statsligt ejerskab af virksomheder, at der er en stærk politisk tilskyndelse til at smide stadigt flere gode penge efter dårlige forretninger, hvilket SAS og PostNord er eksempler på.

Det er dog vigtigt at pointere, at opgørelsen udelukkende medregner offentligt ejede aktieselskaber, hvorfor der ikke er taget højde for andre former såsom f.eks. offentligt ejede hospitaler. Desuden bør det bemærkes, at tallene formentlig er præget af finanskrisen, hvor en række stater overtog nødlidende virksomheder (primært finansielle institutioner). Graden af disse statslige indgreb varierede på tværs af landene, ligesom der kan være forskelle på, hvor hurtigt ejerskabet er blevet afviklet igen.

Endeligt bør det noteres, at data om statsejede virksomheder primært er baseret på selvrapporterede tal fra de respektive nationale myndigheder.

Relateret artikel

USA's grundlæggere er også vores

27. juli 2026

Lige nu er USA i splid med sig selv. Men fundamentet under USA er stærkere end Donald Trump, og det er værd at sætte sin lid til i en tid, hvor vores forhold til nogle af vores ældste og bedste venner er tæt på frysepunktet.

Relateret artikel

Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobomsætning

14. juli 2026

ABCepos: Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobomsætning.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.