Pensionister er vinderne i velstandsudvikling
De fleste grupper har i 2026 højere disponibel indkomst end i 2000, også efter inflation, trods købekraftstab i 2022, hvilket viser bred vækst.
Udgivet d.
4. juni 2024 - 17:00
ABCepos
Sundhed
I Danmark udgør de private sundhedsudgifter kun 13 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Dvs. kun 1 ud af 8 sundhedskroner finansieres via egenbetaling, mens 7 ud af 8 sundhedskroner finansieres gennem skatten.
Det er den næstlaveste andel blandt alle EU-lande jf. figuren. I fx Tyskland er det privates andel næsten dobbelt så stor på 23 pct., mens den private andel i Finland er på 24 pct.
De private sundhedsudgifter i Danmark udgør 1,2 pct. af BNP i 2022 (34 mia. kr.) og dækker bl.a. over private udgifter til medicin, læger og tandlæger. De offentlige sundhedsudgifter udgør 8,0 pct. af BNP i 2022.
Opgørelsen af de sundhedsudgifterne er baseret på data fra Eurostat og svarer til den måde Danmarks Statistik opgør sundhedsudgifterne på.
De fleste grupper har i 2026 højere disponibel indkomst end i 2000, også efter inflation, trods købekraftstab i 2022, hvilket viser bred vækst.
Der er store forskelle i indkomstuligheden mellem de
danske kommuner, men analysen finder ingen sammenhæng mellem den
kommunale indkomstulighed og livskvaliteten hos borgerne