Arbejdspapir 85: Den klimaøkonomiske forskning
Klimaøkonomiske modeller kan bruges til at guide klimapolitikken, da de giver en indikation af om klimapolitikken står mål med skadevirkningerne.
Udgivet d.
19. januar 2023 - 13:46
ABCepos
Klima
Til trods for et øget fokus på brugen af alternative energikilder udgjorde de tre traditionelle fossile brændstoffer – kul, naturgas og olie – stadig majoriteten af det globale energiforbrug i 2021 (ca. 84 pct.).
Olie står for en tredjedel af verdens energiforbrug, mens kul og naturgas står for ca. en fjerdedel hver. De ikke-fossile energikilder står for mindre end en femtedel af den globale energiforsyning.
Heraf udgør vandkraft 6,9 pct. point, vedvarende energi 5,2 pct. point og kernekraft 4,3 pct. point.
I EU er næsten tre fjerdedele af energiforbruget fossilt. Olieprodukter udgjorde lidt over en tredjedel af EU’s energiforsyning i 2021, mens naturgas stod for ca. en fjerdedel. I 2022 er naturgasforbruget påvirket af forsyningsvanskeligheder fra Rusland som følge af konflikten efter invasionen i Ukraine. Kul udgjorde godt en tiendedel pct. af EU’s samlede energiforbrug, hvoraf det på verdensplan udgør mere end det dobbelte. De ikke-fossile energikilder udgør godt en fjerdedel af EU’s energiforsyning. Heraf udgør kernekraft 11,4 pct. point, vedvarende energi 10,1 pct. point. og vandkraft 5,6 pct. point.
Selv om der i Danmark satses betydeligt på vedvarende energi, udgør de fossile brændsler to tredjedele af det samlede energiforbrug. Olieprodukter udgør næsten halvdelen. Naturgas og kul udgør henholdsvis 14,1 pct. og 7,8 pct., hvilket er en noget lavere andel sammenlignet med verdens og EU’s energiforsyning.
De ikke-fossile energikilder udgør en tredjedel af Danmarks energiforsyning. Heraf udgør vedvarende energi 32,9 pct. point og hydroelektricitet 0,03 pct. point.
Klimaøkonomiske modeller kan bruges til at guide klimapolitikken, da de giver en indikation af om klimapolitikken står mål med skadevirkningerne.
Danmark står formentlig over for en milliardregning som følge af skader fra stigende havvand, skybrud og grundvand – samt forsøget på at afbøde dem. Men hvis staten ukritisk åbner pengekassen, ender regningen hos skatteyderne, skriver Mette Dalsgaard.