Sådan bør klimamål for 2035 fastlægges

Ved valget af et dansk klimamål for 2035 bør der lægges vægt på

• At Danmark opfylder sine internationale forpligtelser, hvilket vil sige at leve op til
  byrdefordelingskravet fra EU.
• At målet flugter med det internationale aftalesystem
• At undgå målmæssig dobbeltregulering, hvilket bl.a. vil sige udledninger fra dansk
  jord allerede reguleret direkte af EU ikke omfattes af et yderligere nationalt
  klimamål (udledninger fra ETS).
• At undgå dobbeltregulering og omfattende lækage, således at reduktioner i
  Danmark modsvares af større udledninger i andre lande.
• At målet peger frem mod langsigtede mål, dvs. klimaneutralitet i 2050 (som er
  både dansk og EU-mål), således at suboptimering af delmål ikke gør vejen til det
  langsigtede mål vanskeligere og dyrere.

Det indebærer, at Danmark bør bryde med flere elementer af det hidtidige 70 pct. for
2030.

• Det danske 2035-mål bør svare til det danske byrdefordelingskrav i EU. Ideelt set
  bør også byrdefordelingskravet falde helt bort, hvis alle udledninger omfattes af
  EU’s kvotesystemer (kun landbruget er endnu ikke besluttet omfattet af
  kvotesystemerne).
• Danmark bør ikke have et selvstændigt mål for udledninger omfattet af
  kvotesystemerne. Kvotesystemet bevæger sig imod fuld lækage. Derfor vil
  selvstændige danske mål være et tomt slag i luften og skabe tilsvarende større
  udledninger i andre EU-lande.
• Danmark bør ikke have et forbrugsbaseret klimamål. Det strider imod det
  internationale aftalesystem og vore internationale forpligtelser, og vi råder ikke
  over effektive redskaber til at måle eller nedbringe udledningerne.
• Hvis der er politisk ønske om en dansk klimapolitik, som går videre end EU-kravene, bør det realiseres ved at annullere CO2-kvoter. I et bindende kvotesystem
  har kvoteannullering fuld effekt på EU’s udledninger, mens nationale reduktioner
  inden for kvotesystemet medfører fuld lækage.