Hent Analysen
Der er en betydelig gruppe, der betaler topskat, som ikke har et akademikerjob. I det følgende betragtes gruppen af topskatteydere fordelt på uddannelseskategorier i stedet for jobtyper.
Udgivet d.
8. november 2021 - 08:00
Analyse
Skat
Vækst
CEPOS udsender i dag en analyse, der viser topskatteydere fordelt på uddannelse (ufaglærte, faglærte akademikere mv.) og på jobtyper (sygeplejersker, lastbilchauffører mv.)
”Vores analyse viser, at der næsten er lige så mange ufaglærte og faglærte, der betaler topskat som akademikere. 35 pct. af topskatteyderne er enten ufaglærte eller faglærte, mens 36 pct. af topskatteyderne har en lang videregående uddannelse (LVU) eller en Ph.d”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Radikale Venstre og Konservative har foreslået en forhøjelse af topskattegrænsen på 44.000 kr. Det øger arbejdsudbuddet med 2.100 personer, fordi 100.000 danskere sendes ud af topskatten. Heraf vil ca. 40 pct. være ufaglærte og faglærte. Forslaget vil sende 1.700 sygeplejersker ud af topskatten. De får så et bedre incitament til at tage ekstravagter på hospitalerne. Mette Frederiksen gik til valg på at skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker. Det er lettere sagt end gjort. Det tager jo tid at uddanne flere sygeplejersker. På den kortere bane vil en højere topskattegrænse indebære flere sygeplejerske-timer fordi incitamentet til at arbejde bliver større. Samtidig bringes 800 mekanikere, 600 tømrere, 1.300 lastbilchauffører og 1.400 folkeskolelærere ud af topskatten.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Allerhelst så jeg, at topskatten helt blev fjernet, men det er langt fra den politiske dagsorden lige nu. En fjernelse af topskatten øger arbejdsudbuddet med 9.000 personer ifølge S-regeringens økonomer i Finansministeriet. Ifølge Finansministeriet, Produktivitetskommissionen og vismændene er topskatten en af de mest væksthæmmende skatter vi har”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.”
Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år.
Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. NNF21SA0070933.
Der er en betydelig gruppe, der betaler topskat, som ikke har et akademikerjob. I det følgende betragtes gruppen af topskatteydere fordelt på uddannelseskategorier i stedet for jobtyper.
Der er gode grunde til at beskatte biler. Men registreringsafgiften er ikke velbegrundet.
I stedet for et håndværkerfradrag målrettet klimarenovering, er den rigtige løsning brede skattelettelser, så folk selv kan bestemme, hvad de vil bruge deres penge på.