10.000 flere skal betale topskat de kommende år

Pressemeddelse

(Analyse nedenfor)

CEPOS udgiver i dag en analyse, der dels viser, at antallet af topskatteydere forventes at stige fra 2022 og frem. Det kan undgås via en mindre forhøjelse af topskattegrænsen. Det vises også, at øget topskattegrænsen ikke øger uligheden meget.

”Efter en nedadgående trend i antallet af topskatteydere siden 2012 forventes antallet af topskatteydere at stige fra 2022 og frem. Fra 2022 til 2025 forventes antallet af topskatteydere at stige med 10.000 personer. Thornings skattereform fra 2012 øgede topskattegrænsen gradvist med ca. 58.000 kr. frem til 2022. Det har medført et fald i antallet af topskatteydere i perioden 2012-22 kun afbrudt i Corona-årene, hvor den ekstraordinære udbetaling af de indefrosne feriepenge på ca. 90 mia. kr. skubbede rigtig mange danskere over topskattegrænsen. Topskattegrænsen udgør i år 544.800 kr. Når man krydser den indkomstgrænse, så hopper marginalskatten fra 42 til 56 pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Stigningen i antallet af topskatteydere efter 2022 er sammenfaldende med, at Thornings skattereform er fuldt indfaset i 2022, hvor topskattegrænsen hæves med 1.000 kr. ud over den sædvanlige lønregulering” , siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Min anbefaling er, at politikerne øger topskattegrænsen yderligere, så der ikke kommer en stigning i antallet af topskatteydere, men istedet et fald. Det kunne passende ske nu, hvor Folketingets partier forhandler om Mette Frederiksens jobreform. Det er særligt oplagt at øge topskattegrænsen i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft. Det vil øge incitamentet til at gøre en ekstra indsats og tage overarbejde. En forhøjelse af topskattegrænsen på bare 10.000 kr. vil forhindre en stigning i antal topskatteydere. Det vil skubbe 26.000 personer ud af topskatten, heraf 11.000 ufaglærte og faglærte. De Radikale og Konservative har foreslået en forhøjelse af topskattegrænsen på 44.000 kr. Det øger Gini-koefficienten med 0,1 pct. point. Det er meget lidt. Og arbejdsudbuddet øges med 2.100 personer, fordi 100.000 danskere sendes ud af topskatten. Heraf vil ca. 40 pct. være ufaglærte og faglærte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Ambitionsniveauet kunne godt være højere, og hvis man øger topskattegrænsen med 100.000 kr., så flyttes 184.000 personer ud af topskatten, heraf vil de 73.000 være ufaglærte og faglærte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”En forhøjelse af topskattegrænsen med 100.000 kr.  vil desuden øge arbejdsudbuddet med 4.200 personer. Jeg håber, at man i den kommende jobreform inddrager en forhøjelse af topskattegrænsen. Det vil øge effekten af Mette Frederiksens oprindelige udspil på 10.300. Allerhelst så jeg, at topskatten helt blev fjernet, men det er ikke på den politiske dagsorden nu”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

\n

• \n
  • Efter en nedadgående trend i antallet af topskatteydere siden 2012 forventes antallet af topskatteydere at stige fra 2022 og frem. Fra 2022 til 2025 forventes antallet af topskatteydere at stige med 10.000 personer.

\n

• • Thornings skattereform medførte et fald i antallet af topskatteydere i perioden 2012-22 kun afbrudt i Corona-årene, hvor den ekstraordinære udbetaling af de indefrosne feriepenge på ca. 90 mia. kr. skubbede mange danskere over topskattegrænsen midlertidigt.

\n

• • Man kan relativt nemt undgå en stigning i antal topskatteydere de kommende år. Det kan ske ved at øge topskattegrænsen yderligere.

\n

• • En forhøjelse af topskattegrænsen på 10.000 kr. vil forhindre en stigning i antallet af topskatteydere. Det vil fritage 26.000 personer fra topskatten, heraf 11.000 ufaglærte og faglærte. Deres marginalskat reduceres fra 56 til 42 pct., hvilket øger arbejdsudbuddet med 600 personer, fordi det bl.a. bliver mere attraktivt at påtage sig overarbejde. Effekten på uligheden udgør blot 0,02 pct. point målt ved Gini-koefficienten.

\n

• • De Radikale og Konservative har foreslået en forhøjelse af topskattegrænsen på 44.000 kr. Det øger Gini-koefficienten med 0,1 pct. point, og arbejdsudbuddet øges med 2.100 personer, fordi 100.000 danskere sendes ud af topskatten. Heraf vil ca. 40 pct. være ufaglærte og faglærte. De offentlige finanser svækkes med 1,2 mia. kr.

\n

• • Hvis topskatten helt fjernes, øges arbejdsudbuddet med 9.000 personer, mens uligheden øges svarende til 0,9 point på Gini-koefficienten. I dag har Danmark den 7. laveste ulighed i OECD (ud af 37 lande). Ved fjernelse af topskatten vil vi være det 8. mest lige land i OECD (lavere ulighed end i Sverige). De offentlige finanser svækkes med 9,7 mia. kr. Det kan finansieres indenfor råderummet frem til 2030 ca. 30 mia. kr.

\n

Læs hele analysen her 

\n

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.”
Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år.
Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. NNF21SA0070933.