Udbudspligt på affaldsindsamling er en start, men langt fra nok til at sikre lavere priser

Bragt i CleanTech.

Skrevet af Line Andersen og Otto Brøns-Petersen

Brancheforeningen Cirkulær tvivler i et debatindlæg på, at udbudspligt kan sikre lavere affaldsgebyrer hos kommunerne. Den bekymring deler vi, men af andre årsager.

Vi mener, at udbudspligt langt fra er nok til at sikre lavere priser for forbrugerne.

Det er i høj grad, hvilken kommune man bor i, der afgør, hvor meget man betaler i affaldsgebyr.

I den dyreste kommune er det tre gange dyrere sammenlignet med den billigste kommune. I en ny analyse fra Cepos finder vi, at husholdningerne i gennemsnit kan spare 1.050 kr. på affaldsgebyret, hvis alle kommuner var lige så effektive som de bedst sammenlignelige, når man tager højde for både forskelle i serviceniveau og rammevilkår.

Dertil er affaldsgebyrerne på landsplan steget med 50 pct. siden 2019.

Selvom størstedelen af kommunerne udbyder dele eller hele deres affaldsindsamling, tyder det store besparelsespotentiale på, at kommunerne ikke gør nok for at høste gevinsterne ved effektivisering.

Kommuner skal undersøge markedet

Brancheforeningen Cirkulærs modstand mod at udsætte kommunernes affaldshåndtering for fri konkurrence lader til at bygge på en bekymring om, at udbud kan føre til højere priser end kommunernes egne løsninger.

Men Forsyningstilsynet foreslår i sin analyse med forskellige modeller for et prisloft over affaldsgebyrer ikke udliciteringspligt, men udbudspligt. Det betyder, at kommunen skal undersøge markedet og kan løse opgaven selv, hvis ingen eksterne leverandører kan løse opgaven bedre.

Kommunerne tvinges altså ikke til at udlicitere.

Brancheforeningen Cirkulær peger også på svækket konkurrence i markedet for affaldsindsamling.

Det er vi enige i, men det er næppe et argument imod udbudspligt. Den svækkede konkurrence hænger nok i virkeligheden sammen med, at konkurrencen ved lov er stærkt begrænset, da kommunerne har regulatorisk monopol på husholdningernes affaldshåndtering.

Husholdningerne har nemlig benyttelsespligt til den kommunale ordning. Ligeledes kan den svækkede konkurrence hænge sammen med, at der ikke udbydes nok. Det taler for flere udbud, ikke færre.

Det er positivt, at politikerne endelig har besluttet at indføre et prisloft på det politisk bestemte monopol.

Det vil dog være ærgerligt, hvis prisloftet blot udmøntes som udbudspligt.

Forsyningstilsynet vurderer, at modellen vil være forbundet med lave administrative omkostninger, ikke mindst fordi en stor del af den kommunale affaldsindsamling allerede udbydes i dag. Netop derfor vil effekten på gebyrerne også være begrænset, da kun en mindre del af affaldsindsamlingen påvirkes af kravet.

Der skal altså mere end udbudspligt til for at frigøre det store effektiviseringspotentiale.

Spar på kræfterne og giv plads til konkurrence

Analysen fra Forsyningstilsynet illustrerer, at det grundlæggende er komplekst at lave økonomisk regulering, når man ønsker at vægte mange forskelligrettede hensyn.

Jo stærkere effektiviseringspres reguleringen skal bidrage med, jo højere administrative omkostninger vil der være forbundet med reguleringen. Hvis der er tale om naturlige monopoler, som vand- og elselskaberne, er der dog gode grunde til at prioritere ressourcer til at gennemføre effektiv økonomisk regulering, der simulerer konkurrence og skaber et effektiviseringspres.

Affaldshåndtering er imidlertid ikke karakteriseret ved at være et naturligt monopol, men derimod et regulatorisk monopol. Derfor bør man i stedet spare kræfterne ved økonomisk regulering og give plads til konkurrence ved at afskaffe husholdningernes benyttelsespligt, på samme måde som man i 2023 afskaffede anvisningsretten til forbrændingsegnet erhvervsaffald.

Så må det komme an på en prøve, om konkurrencepresset kan virke.

Ønsker man alligevel at bevare benyttelsespligten, bør man prioritere det prisloft, der skaber størst effektiviseringspres. Her bør man ikke være alt for bekymret for, om administrationsomkostningerne skulle overstige effektiviseringsgevinsterne.

På landsplan er effektiviseringspotentialet alene ved at lære af de bedste nemlig i omegn af 2,8 mia. kr. i år.

At Brancheforeningen Cirkulær, der repræsenterer kommuner og kommunale affaldsselskaber, ikke ønsker at styrke konkurrencen på affaldsområdet, giver anledning til en stille undren over, hvor højt kommunerne egentlig prioriterer lavere affaldsgebyrer for borgerne.