Aftrapning af folkepensionens grundbeløb giver marginalskat på op til 69 pct.
Udgivet d.
25. september 2017 - 09:05
Analyse
”Der er ingen tvivl om, at der er brug for flittige seniorer på det danske arbejdsmarked. Selvom seniorer når den formelle pensionsalder, har mange helbred og lyst til at fortsætte på jobmarkedet. Men desværre spænder aftrapningsregler ben for det grå guld. Der har været meget fokus på samspilsproblemet i forhold til pensionsopsparing. Men der er også et samspilsproblem for seniorer, der vil arbejde, selvom de har nået pensionsalderen. Flittige seniorer, der tager et job og tjener over 344.000 kr., oplever nemlig en marginalskat på op til 69 pct. Det er langt højere end den marginalskat på 56 pct., som almindelige topskatteydere oplever. Hvis en +65-årig tager et job og tjener over 344.000 kr., så bliver grundbeløbet aftrappet. Aftrapningsprocenten er på 30 pct. for al lønindkomst over 344.000 kr. Det indebærer, at ved en arbejdsindtægt på over ca. 610.000 kr. (før AM-bidrag) er grundbeløbet fuldt aftrappet. Grundbeløbet udgør ca. 74.000 kr. årligt. I aftrapningsintervallet øges marginalskatten med op til 17 pct.point. Dermed kommer den sammensatte marginalskat op på 59 pct. for bundskatteydere, mens den kommer op på 69 pct. for topskatteydere. Marginalskatten udgør 42 hhv. 56 pct. for almindelige lønmodtagere”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Hvis aftrapningen af folkepensionens grundbeløb afskaffes, vil det medføre et provenutab efter tilbageløb og adfærd på ca. 150 mio. kr. ifølge CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre. Adfærdseffekterne af de lavere marginalskatter udgør ca. 200 personer. De positive effekter skyldes som nævnt, at marginalskatterne nedsættes – dog blot til det niveau, som andre lønmodtagere oplever”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Min anbefaling er, at politikerne inkluderer forslaget om normalisering af marginalskatten for seniorer i forhandlingerne om skattereformen. Provenutabet udgør blot 150 mio. kr., og det er vigtigt, at vi sørger for gode rammer for et seniorarbejdsmarked. Kun derved kan samfundsøkonomien få gavn af det grå guld”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”I dag er der mulighed for at få opsat pension, hvis man udskyder sin folkepension. Det ændrer ikke på, at der er ca. 10.000 folkepensionister, der idag arbejder og derfor får reduceret deres grundbeløb. De møder urimeligt høje skatteprocenter. Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt at straffe arbejdssomme pensionister på denne måde”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
De såkaldte skatteudgifter trænger til et eftersyn
De såkaldte skatteudgifter er svulmet i al ubemærkethed. Ifølge Skatteministeriets opgørelse er de steget med en tredjedel fra 2020 til 2021 og frem.
Stigende folkepensionsalder er realistisk
Mette Frederiksen vil have en “realistisk” folkepensionsalder. Og derfor vil hun fra 2030 ikke stemme for de planlagte forhøjelser af pensionsalderen.