Hent Arbejdspapiret
Denne analyse viser, at hvis alle skoler i Danmark er i stand til at lære af de bedste skoler, kan der opnås betydelige produktivitetsgevinster i form af enten lavere udgifter eller bedre faglige resul-tater hos eleverne.
Udgivet d.
21. januar 2022 - 00:00
Arbejdspapir
Produktivitet
Uddannelse
Såfremt samtlige skoler i Danmark blev drevet lige så godt som landets bedste skoler, er der betydelige gevinster at hente enten i form af bedre faglighed blandt eleverne eller lavere driftsomkostninger. Helt konkret er det muligt at forbedre elevernes faglige resultater med omtrent 1 karakterpoint eller spare ca. 26 pct. af de samlede lønomkostninger (Andersen & Larsen, 2021: 1). Det er yderst relevant for forældrene at vide, hvor meget deres børns faglige resultater kunne forbedres, hvis de gik på en af de skoler, der er bedst til at udnytte ressourcerne effektivt. Endvidere er analysen også et yderst relevant bidrag til debatten både lokalt og nationalt. Kommunalpolitikerne har således ansvaret for, at hver eneste af kommunens folkeskoler er både fagligt stærk og effektiv. Folketinget har ansvaret for, at den overordnede regulering – herunder organiseringen af skolesektoren – sikrer en effektiv dansk grundskole, hvor børnene får både maksimal trivsel og fagligudvikling for pengene.
Analysen er den første af sin art
Analysen adskiller sig fra tidligere analyser ved at sammenligne produktiviteten mellem grundskolerne – og ikke mellem kommunerne. Altså på skoleniveau. Dermed indgår friskoler og private skoler (frie grundskoler) også i analysen, hvilket gør det muligt at vurdere produktiviteten i både private og offentlige skoler i Danmark.
Frie grundskoler er billigere i drift og/eller bedre end de kommunale skoler
De frie grundskolers produktivitet er 4-6 procentpoint bedre, og karakterpotentialet er i gennemsnit 0,2 procentpoint højere (Andersen & Larsen, 2021: 12). I beregningerne er der taget højde for elevernes sociale baggrund og omfanget af specialundervisning.
Potentialet er størst for kommunale folkeskoler
Potentialet for at øge produktiviteten er størst for de kommunale folkeskoler, der i alt kan spare mellem 23-29 pct. af lønomkostningerne, hvilket svarer til en besparelse på mellem 8,4-10,5 mia.kr. Tilsvarende kan folkeskoler i stedet med et uændret ressourceforbrug forbedre elevernes faglige resultater med 1,0-1,2 karakterpoint.
Sammenhæng mellem produktivitet og høj elevtrivsel samt forældretilfredshed
Der er tendens til at eleverne trives bedre og forældrene er mere tilfredse på skoler, der drives mere produktivt (Andersen & Larsen, 2021:17).
Kendetegn ved de mest effektive skoler (Andersen & Larsen, 2021: 17)
Anbefaling
Denne analyse viser primært, at organiseringen er interessant, da de frie grundskoler i gennemsnit er mere produktive end folkeskoler. De frie grundskoler er organiseret som selvejende institutioner, dvs. det er private non-profit institutioner, der fungerer på markedsvilkår og med stor autonomi i forhold til politisk styring.
Det kan derfor overvejes også at organisere de kommunale folkeskoler som selvejende institutioner i en model, der svarer til den, som allerede gælder for de frie grundskoler. Det indebærer,
Ved at organisere de kommunale folkeskoler som selvejende institutioner på lige vilkår med de nuværende frie grundskoler, vil det være muligt at effektivisere den samlede grundskole, sikre mere frihed for forældre og elever samt en skabe en reel konkurrence mellem skolerne (Andersen & Larsen, 2021: 20).
Reference
Andersen, Jens Lund & Larsen, Karsten Bo (2021): CEPOS’ arbejdspapir nr. 68, Produktivitet i grundskolen.
Denne analyse viser, at hvis alle skoler i Danmark er i stand til at lære af de bedste skoler, kan der opnås betydelige produktivitetsgevinster i form af enten lavere udgifter eller bedre faglige resul-tater hos eleverne.
Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina. Derfor er det tiltrængt, at Mario Draghi kigger EUs konkurrenceevne efter i sømmene. Men fælles EU-gæld og mere statsstøtte løser ikke problemet.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.