Bedre data er helt afgørende for bedre hjælp til de socialt udsatte

Skrevet af Karsten Bo Larsen og Jens Lund Andersen

Bragt i NB Social den 10-09-2024

Gennemsigtighed i økonomi, sagsbehandling og kvaliteten af ydelserne er helt afgørende for, at vi kan få et solidt evidensbaseret grundlag for at forbedre indsatsen på socialområdet.

Det er således en helt nødvendig betingelse for, at de borgere, der ikke kan klare sig selv, kan blive hjulpet bedre end nu af det offentlige.

Større gennemsigtighed i den sociale indsats vil desuden forbedre mulighederne for sikre, at de socialt udsatte bliver respekteret som individer.

Bedre data handler ikke kun om flere og bedre ydelser. Det vil også kunne forbedre retssikkerheden for både borgerne og leverandører af velfærdsydelser.

Behovet for flere og bedre data har været diskuteret i årevis. Senest har ekspertudvalget på socialområdet så sent som i maj 2024 understreget behovet for bedre data.

Ekspertudvalget specificerede ikke, hvilke data der kunne forbedres. Derfor giver vi i dette indlæg et bud på 2 områder – sagsbehandling og økonomi – hvor man med fordel kan begynde.

Overblikket mangler på socialområdet

Vi står uden et klart overblik over, hvor mange sager kommunerne behandler, længden af sagsbehandlingstiderne, og afgørelserne på sagerne, inklusive begrundelserne for disse afgørelser. Selvom mange kommuner formentlig har styr på deres egne sager, ligger problemet i, at der ikke indsamles data på tværs af kommunerne.

Ankestyrelsen fører statistik over klagesager, herunder omgørelsesprocenter i de sager, hvor der klages over kommunernes afgørelser, men vi ved ikke, hvor stor en andel af det samlede antal sager, der er tale om.

Det kan meget vel være, at enkelte kommuner selv samler data for deres egen sagsbehandling til intern brug, men uden en samlet indsats på tværs af kommuner, er det umuligt at følge udviklingen i sagsbehandlingskvaliteten både samlet set og for de enkelte kommuner.

Det er teknisk muligt at samle data fra de kommunale sagsbehandlingssystemer automatisk, uden at det fører til yderligere bureaukrati. Det kræver dog, at kommunerne i et vist omfang standardiserer deres sagsbehandling, så de enkelte sagsbehandlingsskridt kan sammenlignes mellem kommuner. Men det bør ikke være en hindring, da alle kommuner behandler deres sager efter den samme lovgivning.

I den forbindelse kan kommunerne søge inspiration fra DRG-systemet (Diagnose Relaterede Grupper), der på sundhedsområdet bruges til at klassificere patientforløb og behandlinger.

Et lignende klassifikationssystem på socialområdet vil sikre, at man kan indsamle og analysere data på tværs af kommuner. Det vil fx give mulighed for at klassificere sociale ydelser på fx lovgivning, type og varighed, ligesom omkostningerne ved forskellige sociale ydelser kan beregnes.

Data fra kommunernes sagsbehandlingssystemer bør også overføres på individniveau til Danmarks Statistik. Dette vil give mulighed for at følge de enkelte borgere og deres vej gennem velfærdsstaten og dermed forbedre data til forskning og analyse af effekterne af forskellige sociale tiltag, så vi i højere grad kan basere sociale indsatser på solid viden om, hvad der virker.

Ugennemsigtig kommunal økonomi skaber usikkerhed om takster

Den kommunale økonomi mangler gennemsigtighed, og det skaber en usikkerhed om, hvorvidt taksterne på de kommunale ydelser er beregnet korrekt.

Det mest fundamentale problem er, at kommunerne udarbejder regnskaber baseret på udgifter i stedet for omkostninger. Dette betyder i praksis, at kommunerne enten ikke kender deres egne omkostninger, eller at de kan skjule dem.

Dette er særligt problematisk på socialområdet, hvor kommunerne sælger ydelser til hinanden og konkurrerer med private leverandører. Når kommunerne skal beregne taksterne for fx botilbud på det specialiserede socialområde, skal det ske ud fra omkostningsbaserede principper. Derfor bruger de skufferegnskaber, som ikke underlægges revision.

Hvis kommunerne derimod aflagde deres officielle regnskaber efter omkostningsbaserede principper og underkastede dem revision, ville det skabe en langt større transparens i økonomi og takster på socialområdet.

Dette ville forbedre retssikkerheden for både borgere og leverandører, samt give et langt bedre grundlag for at analysere, om midlerne bruges på den måde, der giver den bedst mulige hjælp til de socialt udsatte borgere.

Kommunerne vil formentlig påstå, at det vil være dyrere for dem at aflægge regnskab efter omkostningsbaserede principper. Det er grundlæggende set en stråmand, for der skal også i dag konteres og aflægges regnskab, og det koster ikke mere at kontere de samme beløb på en anden måde.

Desuden vil overgang til omkostningsprincipper i kommunerne betyde, at de slipper for alt dobbeltarbejdet med skufferegnskaber. Endelig bør man i et demokrati altid have maksimal transparens i, hvordan politikerne bruger skatteydernes penge.

Staten anvender omkostningsbaserede principper. Private leverandører af velfærdsydelser fører regnskab efter omkostningsbaserede principper, for det skal de ifølge årsregnskabsloven.

Tilsvarende forlanger vi at både Novo Nordisk og meget små håndværksmestre skal aflægge omkostningsbaseret regnskab. Det kan ikke være sværere for kommunerne at anvende omkostningsbaserede principper, der således bør kunne indføres i kommunerne uden en forøgelse af de administrative omkostninger

Det er på højde tid, at man går fra snak om bedre data på socialområdet til konkret handling. Der er ingen vej udenom, hvis man ønsker reelle forbedringer for de socialt udsatte.