Danskernes disponible indkomst er vokset markant siden år 2000

Langt de fleste familietyper har haft en betydelig økonomisk fremgang siden år 2000, viser en ny analyse fra CEPOS. På landsplan er danskernes indkomst i gennemsnit steget 34 procent i perioden. Det skyldes generelle velstandsstigninger i samfundet.

”Lidt populært sagt kan man sige, at alle badeænder i karret løfter sig, når samfundet oplever velstandsstigninger, og det er en virkelig god ting. Det viser, hvorfor vækstfremmede reformer er afgørende for samfundet,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Særligt pensionisterne har oplevet fremgang. Fx har pensionistpar iejerbolig og med privat pensionsopsparing 56,7 procent mere i disponibel indkomst i 2024 end i år 2000. Ser man på en enlig pensionist i lejebolig uden privat pensionsopsparing ligger indkomstfremgangen på knap 27 procent.

”En gruppe, som har oplevet særligt store velstandsstigninger, er pensionisterne. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensionerne er vokset voldsomt, hvilket vi kan takke Poul Schlüter og fagbevægelsen for, men også at pensionisterne har været prioriteret politisk. Det kan man se på udviklingen i de offentlige ydelser, herunder genindførslen af ældrechecken,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

To grupper har dog oplevet en nedgang i disponibel indkomst. Nemlig de enlige, unge kontanthjælpsmodtagere uden børn og dem på integrationsydelse. Begge dele skyldes politiske valg.

”Hovedårsagen til at enlige, unge kontanthjælpsmodtagere har opleveten nedgang i disponibel indkomst er Thorning-regeringens kontanthjælpsreform i 2014, som sænkede kontanthjælpen for at øge de unges incitament til at tage en uddannelse. Integrationsydelsen blev genindført af Lars Løkke Rasmussen med det formål at styrke incitamentet til at arbejde og begrænse søgningen til Danmark,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Ser man på de geografiske tal mellem land og by og ser man bort fra de tre kommuner med de rigeste pensionister, så er velstandsstigningen for pensionisterne overordnet ret jævnt fordelt.

”I alle kommuner har pensionisterne oplevet en indkomstfremgang, og vi må glæde os over, at pensionisterne i dag er langt bedre stillet end i 2000. De tre kommuner med de rigeste pensionister, Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, skiller sig ud. Gentofte og Rudersdahl har haft den højeste vækst i disponibel indkomst på hhv. 82,6 procent og 61 procent, mens Hørsholm Kommune har landets laveste indkomstfremgang på 14,2 procent,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Når man ser bort fra de tre kommuner, så er forskellen mellem bund og top relativt lille. Forskellen i den årlige vækst ligger på 0,06 procent mellem kommunerne i top20 og bund20.

Dette notat ser på indkomstudviklingen siden år 2000 for forskellige befolkningsgrupper. Det overordnede billede er, at de fleste grupper i samfundet har en mærkbart større disponibel indkomst i 2024 sammenlignet med tilsvarende grupper i 2000, selv når man korrigerer for prisudviklingen. Dermed må man sige, at vi i Danmark har haft en inkluderende vækst det seneste kvarte århundrede, selv når der er taget højde for det markante tab af købekraft i 2022, hvor forbrugerpriserne steg med knap 8 pct.

• Familietypen med størst indkomstfremgang er et pensionistpar med privat pension i ejerbolig. Sådanne familier har i 2024 i gennemsnit en disponibel indkomst, der er knap 57 pct. større end en tilsvarende familie havde i 2000.
• Funktionærfamilien i lejebolig har haft en indkomstfremgang på 33 pct. Arbejderfamilien med 2 børn i lejebolig har haft en fremgang på 20 pct., mens et pensionistpar med en ATP (men uden privat pensionsopsparing) i lejebolig har haft en fremgang på 31 pct.
• Enlige ikke-forsørgere under 30 år på kontanthjælp har i 2024 en disponibel indkomst, der er knap 24 pct. lavere end tilsvarende personer havde i 2000. At gruppen har oplevet en indkomstnedgang, skyldes primært, at Thorning-regeringens kontanthjælpsreform i 2014 sænkede kontanthjælpen for unge under 30 år.
• Nytilkomne udlændinge på kontanthjælp/integrationsydelse har haft et fald i disponibel indkomst. Det gælder såvel en familie som en enlig udlænding, som har fået indkomsten reduceret med 29 hhv. knap 33 pct. fra 2000 til 2024. Faldet skyldes, at udlændinge i 2000 fik almindelig kontanthjælp. I dag får nytilkomne udlændinge integrationsydelse.
• Alle indkomstlag har haft fremgang siden 2000. 1. decilgrænse har haft en real indkomstfremgang på 16 pct, mens fx de midterste indkomster (5. decilgrænse, dvs. medianen) har haft en indkomstfremgang på 28 pct. De øverste indkomster (9. decilgrænse) har haft en vækst på 40 pct. Dvs. fremgangen har været størst i toppen, men der er fremgang for alle indkomstlag.
• Alle aldersgrupper har oplevet fremgang i levestandarden siden år 2000. Indkomstfremgangen er høj blandt pensionister, hvor væksten har været på lidt under 2 pct. årligt. En anden aldersgruppe med høje vækstrater er personer i starten af 60’erne, som har haft en gns. vækst på 1½-2 pct. siden 2000. Det skyldes blandt andet efterlønsreformer, som har løftet beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige fra ca. 30 pct. i 2000 til knap 70 pct. i 2022.
• Derimod har unge i starten af 20’erne kun haft en begrænset fremgang i levestandarden. Det skyldes bl.a., at der er kommet 105.000 flere SU-modtagere siden år 2000. Det er således ikke udtryk for en problematisk udvikling.
• Ser man på tværs af landets 98 kommuner, har der blandt borgerne været indkomstfremgang i alle kommuner siden år 2000. Gentofte (72 pct.) og Rudersdal (49 pct.) er de to kommuner med den største indkomstfremgang. Kommunerne med den laveste indkomstfremgang er Vallensbæk og Høje-Taastrup med stigninger på hhv. 15 og 20 pct.
• Ser man på folkepensionister i kommunerne, har der stadig været fremgang i alle kommuner. Gentofte og Rudersdal ligger stadig øverst, men toppen af listen er ikke længere domineret af Københavns omegnskommuner.