Hent Analysen
Fra 2011 til 2022 er gennemsnitslønningerne for ledere og administrative medarbejdere skudt i vejret, mens lønnen til dem, der beskæftiger sig med direkte borgerrettet velfærd, er steget mindre.
Udgivet d.
29. oktober 2022 - 08:00
Analyse
Beskæftigelse
Indkomst
Kommuner & regioner
Offentlige finanser
Vækst
Fra 2011 til 2022 er gennemsnitslønningerne for ledere og administrative medarbejdere skudt i vejret, mens lønnen til dem, der beskæftiger sig med direkte borgerrettet velfærd, er steget mindre. Antallet af ledere og administrativt ansatte i staten, regionerne og kommunerne er samlet set vokset med omkring19.500 årsværk fra 2011 til 2022. Men det er altså ikke kun antallet af ”kolde hænder”, der er i vækst i den offentlige sektor – det er deres lønninger også. Lønningerne for de ’kolde hænder’ er steget mere end for de varme hænder svarende til i alt 2,1 milliarder kroner. I faste priser er gennemsnitslønningerne steget med 1,9 procent for de varme hænder fra 2011 til 2022, mens de steg med 3,8 procent for administrativt ansatte og hele 8,2 procent for ledere i den offentlige sektor.
”Med den nuværende debat om offentlige lønninger er det bemærkelsesværdigt, at lønnen til både ledere og administratorer er steget mere end lønnen til den medarbejdergruppe, der leverer den borgernære velfærd” siger Karsen Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:
” Vores analyse viser, at man kunne frigøre ca. 20 mia. kr. ved effektivisering af ledelse og administration i den offentlige sektor. Når der bruges flere ressourcer på ”kolde hænder”, er der også færre ressourcer til direkte borgerrettet velfærd i form af skattelettelser eller flere ”varme hænder”. Det er derfor vigtigt, at de betydelige muligheder for effektiviseringer udnyttes” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Fra 2011 til 2022 er antallet af ledere og administrativt ansatte i den offentlige sektor samlet set (staten, regionerne og kommunerne) vokset med ca. 19.500 årsværk (10,6 pct.). Det svarer til stigende udgifter på ca. 15,6 mia. kr. (13,6 pct.). I alt er det muligt at spare 21,5 mia. kr. svarende til 33.500 årsværk på ledelse og administration, hvis både alle regioners og alle kommuners forbrug på ledelse og administration kom på niveau med de mest effektive, og staten samtidig skruede sit forbrug på ledelse og administration tilbage til 2011-niveau.
Omkostningerne til ledelse og administration er steget med 15,6 mia. kr. fra 2011 til 2022. Det er i den forbindelse interessant at bemærke følgende:
Der er et besparelsespotentiale på ledelse og administration på 21,5 mia. kr.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
Fra 2011 til 2022 er gennemsnitslønningerne for ledere og administrative medarbejdere skudt i vejret, mens lønnen til dem, der beskæftiger sig med direkte borgerrettet velfærd, er steget mindre.
Hvad er op og ned i debatten om folkepension, tidlig tilbagetrækning og differentieret pensionsalder? Få overblikket i dette fakta-ark.
Selv om der kan være et politisk ønske om, at pensionisterne har en vis opsparing til at supplere folkepensionen, er der ingen grund til at tvinge alle til at placere en del af deres penge i ATP.