Hent Analysen
Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande.
Udgivet d.
18. november 2005 - 08:46
Analyse
Forbrug

Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande.
Vores nationale indkomst er således høj. Men vore private forbrugsmuligheder er små. Det skyldes, at politikerne har prioriteret det offentlige forbrug højt på bekostning af det private forbrug. Med et højt offentligt forbrug følger nemlig høje skatter og dermed lavere reale disponible indkomster i den private sektor. Dermed bliver husholdningernes forbrugsmuligheder tilsvarende mindre.
Det offentlige forbrug er vokset med ca. 110 pct. siden 1970 – det private forbrug er i samme periode kun steget med ca. 70 pct. Derfor har Danmark i dag en af de største offentlige sektorer i verden.
Når borgerne bruger deres egne penge på privat forbrug, får de præcis, hvad de vil have. Det gør de ikke, når forbruget styres af det offentlige og politikerne.
Væksten i det offentlige forbrug har været på 1½ pct. årligt i gennemsnit under VK-regeringen. Det er 50 pct. mere end budgetmålsætningen. Det svarer til et budgetskred på ca. 6 mia.kr. Budgetskredet medfører, at et fremtidigt råderum til lavere skat og privat forbrug er reduceret med 6 mia. kr.
Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande.
Staten opkræver mere i skatter og afgifter, end der er nødvendigt. Den voksende offentlige formue bør udløse lavere skatter frem for nye udgifter.
Denne analyse ser nærmere på, hvor store skattelettelser borgerne kunne opnå i de enkelte kommuner, hvis kommunalpolitikerne valgte at prioritere privat velfærd i form af skattelettelser i stedet for en bugnende kommunekasse.
100 kr.