Lavere stigning i pensionsalder: Stort brud med reformpolitikken
Siden 2001 har skatte- og arbejdsmarkedsreformer på en og samme tid sikret sunde offentlige finanser og samtidig øget arbejdsudbuddet med mere end 300.000 personer.
Udgivet d.
29. september 2023 - 15:13
ABCepos
Befolkning
Offentlige forbrug
Offentlige udgifter
Det offentlige forbrug har omtrent fulgt det demografiske træk siden 2011, jf. figuren. Dvs. kommuner, regioner og stat har omtrent fået tilført midler, der svarer til, hvad befolkningsudviklingen tilsiger.
Går man tilbage til år 2000 er det offentlige forbrug vokset langt mere end det demografiske træk, svarende til at det offentlige forbrug i 2022 er 65 mia. kr. højere, end hvis væksten havde fulgt det demografiske træk.
Mervæksten i 00érne hænger i høj grad sammen med at kommunerne overskred deres budgetter år efter år.
Det offentlige forbrug er fx udgifter til folkeskoler, hospitaler og administration. Det offentlige forbrug kan opdeles på lønudgifter til offentligt ansatte samt varekøb, dvs. kontorudstyr, rengøring mv.
Det demografiske træk er et udtryk for, hvordan ændringer i befolkningsudviklingen mekanisk set påvirker det offentlige forbrug under forudsætning af, at der skal bruges samme udgift pr. bruger (dvs. samme udgift pr. barn i daginstitution/skoleelev/hospitalspatient). Der tages ikke højde for at produktivitetsforbedringer kan forbedre kvaliteten.
Siden 2001 har skatte- og arbejdsmarkedsreformer på en og samme tid sikret sunde offentlige finanser og samtidig øget arbejdsudbuddet med mere end 300.000 personer.