Det offentlige forbrug udgør en større del af samfundsøkonomien under VK-regeringen end under SR-regeringen

Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses der derimod på hvor mange timer en beskæftiget arbejder, ligger Danmark blandt de lande i OECD, hvor der arbejdes færrest timer (ca. 1500 timer årligt i forhold til ca. 1700 timer i OECD som gennemsnit). Den korte arbejdstid hænger generelt sammen med deltidsarbejde, korte overenskomstfastsatte arbejdsuger, lange ferier og relativt få selvstændigt erhvervsdrivende. 

Siden 1960 er arbejdstiden i Danmark faldet med ca. 30 pct. Faldet i arbejdstiden skal ses på baggrund af velstandsfremgang (man ønsker mere fritid, når velstanden øges), og at marginalskatten på arbejde er høj (fritid er attraktivt, når marginalskatten er høj). Siden 1970 har faldet i arbejdstiden været dobbelt så stort som i OECD. 

Velfærdskommissionen antager i sin fremskrivning, at tendensen til faldende arbejdstid ophører og antager i stedet uændret arbejdstid de kommende årtier. Såfremt arbejdstiden falder halvt så meget som i de seneste årtier, skal bundskatten hæves med 6 point. Det vil indebære en øverste marginalskat på 69 pct. Internationale erfaringer understøtter, at marginalskatten på arbejde påvirker antallet af arbejdstimer. 

En stigning i arbejdstiden vil forbedre holdbarheden på de offentlige finanser og kan afhjælpe mangel på arbejdskraft på kort og lang sigt. CEPOS foreslår, at marginalskatten på arbejde sættes ned til 43 pct., hvor den øverste marginalskat i dag er 63 pct. Det vil øge antallet af præsterede arbejdstimer med godt 1 pct. svarende til, at en beskæftiget arbejder en halv uge ekstra om året.