Effekten af automatiske stabilisatorer

Den store offentlige sektor og et højt skattetryk virker generelt dæmpende på konjunktur-svingninger. Det skyldes, de offentlige udgifter stiger, og skatteindtægterne falder, når aktiviteten i økonomien falder. Dette fænomen kaldes for automatiske stabilisatorer og afspejler, at finanspolitikken automatisk lempes under en lavkonjunktur. 

Beregninger på ADAM-modellen viser, at de automatiske stabilisatorer i Danmark skærer godt 40 pct. af konjunkturbevægelserne. Dvs. at når ledigheden i Danmark siden årsskiftet er steget med 32.000 personer som følge af et tilbageslag i økonomien, så ville man uden automatiske stabilisatorer have oplevet en stigning i ledigheden på omkring 50.000 personer. 

Internationalt set har Danmark verdens største automatiske stabilisatorer, idet de offentlige finanser i Danmark er mærkbart mere følsomme overfor konjunkturer end i andre lande. Det skyldes blandt andet vores høje skatter og høje indkomstoverførsler. Det betyder, at man får mindre ud af at være i arbejde. Tilsvarende mister man også mindre, når man afskediges. Argumentet for finanspolitiske vækstpakker er således svagere i Danmark end i andre lande. Derfor kan det undre, at Danmark er et af de lande, som lemper mest i 2009 og 2010. 

Betydningen af automatiske stabilisatorer betyder dog ikke, at man generelt skal tilstræbe stærke automatiske stabilisatorer gennem et højt skattetryk eller store offentlige udgifter. Høje skatter og høje indkomstoverførsler vil nemlig reducere arbejdsudbud og velstand. 
Pointen er udelukkende, at man skal føre en finanspolitik, som tager højde for den måde, vi har indrettet samfundet på i Danmark.