Arbejdspapir 95: Elevfravær i folkeskolen 2025

I dette notat undersøger vi elevfraværet i de danske folkeskoler for skoleåret 2024/2025[1]. Cepos har tidligere lavet et notat vedrørende elevfraværet i gymnasierne, som forskellen mellem det fraværsniveau man vil statistisk vil forvente en gymnasieafdeling har på baggrund af dens elevsammensætning og samme gymnasies faktiske fravær. En negativ fraværseffekt betyder altså, at eleverne kommer mere i skole. På samme måde undersøger vi i dette notat folkeskoleafdelingernes fravær og giver et bud på deres fraværseffekt.Analysen hovedpointer er:

• I skoleåret 2024/2025 var elevfraværet på landsplan blandt folkeskolerne på 7,4 pct. Den ulovlige fraværsprocent var på 0,9.
• Der er relativt stor variation i folkeskolernes fraværsprocent, og spredningen er 2,4 pct.-point (1,9 for skoler med socioøkonomisk reference).
  Variationen i ulovligt fravær er noget mindre. Her er spredning er 0,9 pct.-point (0,6 pct.-point for skoler med socioøkonomisk reference).
• Der er betydelig forskel i fraværsprocenten geografisk. Generelt er fraværet højere øst for Storebælt, og højest i region Sjælland. Region Hovedstaden og region Nordjylland har cirka ens niveau (7,7 mod 7,6 pct.). Dette gælder også efter der kontrolleres for elevernes baggrundsvariable.
• En betydelig del af elevfraværet kan forklares af elevernes baggrundsvariable. Vi beregner derfor de enkelte skolers såkaldte fraværseffekt, som forskellen mellem deres faktiske fravær, og hvad man vil forvente pba. af skolernes elevsammensætning.
• Skolernes fraværseffekt for det samlede elevfravær (sygefravær, ulovligt fravær og lovligt fravær) varierer fra en fraværsprocent, der ligger 3,3 procentpoint under det forventede niveau til 4,9 procentpoint over det forventede niveau. Det svarer til, at eleverne på dårligste skoler ville modtage undervisning i ca. 3 uger mere, hvis de kom på niveau med de bedste.
• Skolernes fraværseffekt for det ulovlige fravær varierer fra en fraværsprocent, der ligger 1,1 procentpoint under det forventede niveau, til en fraværsprocent der ligger 2,3 procentpoint over det forventede niveau. Det svarer til, at eleverne på de dårligste skoler ville modtage undervisning i ca. 1,5 uge mere, hvis de kom på niveau med de bedste.
• Der er ikke umiddelbart betydelige sammenhæng mellem fravær, trivsel, prøvekarakterer og undervisningseffekt (skolernes evne til at løfte eleverne fagligt, ud over de karakterer, som man skulle forvente på baggrund af elevernes baggrundsvariable).
• Heller ikke folkeskolernes klassekvotient, kompetencedækning, elever pr. årsværk og lærerårsværk samt nettoandelen af lærernes tid brugt på undervisning forklarer afdelingernes fraværseffekt.

[1] Folkeskolerne er målt på afdelingsniveau

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra uddannelsesstatistik.dk