Oprustning må ikke blive en skrivebordsøvelse

Bragt i A4 Medier d. 25. august 2026

Skrevet af Karsten Bo Larsen

Andelen af administrativt personale og ledere på Forsvarsministeriets område er steget fra 15 pct. i 2020 til 21 pct. i 2. kvartal 2026. Det er en bekymrende udvikling, og alle bør på den baggrund stille spørgsmålet, om der er tilstrækkelig politisk opmærksomhed på, at vi får den rette balance mellem administration og operative ressourcer på Forsvarsministeriets område.

DER ER I DANMARK NU bred enighed om, at Forsvaret i de kommende år skal tilføres meget store merbevillinger. Det sker med henblik på at imødegå den sikkerhedspolitiske trussel fra Rusland efter invasionen af Ukraine og beskytte Danmarks suverænitet mod hybride trusler. Desuden er der af mange årsager også en direkte forbrugsmålsætning om at opfylde Natos aftale om højere militærbudgetter.

Derefter står udfordringerne til gengæld i kø, og der er ingen nemme løsninger, når det gælder Forsvaret.

Et af de største problemer er, at oprustningen skal gå meget stærkt – hvilket bedst opsummeres og illustreres i statsministerens ”køb køb køb”- udmelding.

Det giver en væsentlig fare for fejlkøb, da Forsvaret kan ende med at købe, det de kan få, i stedet for det bedste, og det kan være meget svært at ændre kurs, når der eksempelvis først er valgt et givent våbensystem.

Denne problemstilling om fejlkøb og stiafhængighed er alment anerkendt, når det gælder for køb af våbensystemer, men der kan faktisk opstå lignende problemer i forhold til rekruttering af personel.

Ses der på styrkelsen af Forsvaret isoleret set, er det således naturligt og forventeligt, at administrationen vokser i takt med de politiske ambitioner og sikkerhedspolitiske krav. Det rejser dog samtidig spørgsmålet om den rette balance mellem operative ressourcer og administrative lag. Her er det af afgørende betydning, at der er fokus på, at administrationen ikke vokser uforholdsmæssigt meget, og hverken på kort eller lang sigt ”æder” for meget af styrkelsen af den operative militære kapacitet.

EN NY CEPOS-ANALYSE VISER, at på Forsvarsministeriets område er antallet af fuldtidsstillinger steget fra ca. 20.600 i første kvartal af 2020 til 26.400 i andet kvartal af 2026, en stigning på 5.800 stillinger eller ca. 28 procent.

Antallet af administrativt personale og ledere (eksklusive civilt hjælpepersonale, befalingsmænd og officerer) er steget med ca. 2.400 fuldtidsstillinger – fra 3.100 i 2020 til 5.500 fuldtidsstillinger i 2. kvartal 2026 – eller ca. 77 pct.  Væksten skyldes blandt andet flere akademikere og kontoransatte, men særligt antallet af ledere er steget.

Dette indebærer, at andelen af administrativt personale og ledere (eksklusive civilt hjælpepersonale, befalingsmænd og officerer) på Forsvarsministeriets område er steget fra 15 pct. i 2020 til 21 pct. i 2. kvartal 2026.

Det er en bekymrende udvikling, og alle bør på den baggrund stille spørgsmålet, om der er tilstrækkelig politisk opmærksomhed på, at vi får den rette balance mellem administration og operative ressourcer på Forsvarsministeriets område.

FORSVARET UDDANNER SELV hovedparten af sit operative personel, derfor tager udvidelser lang tid. Hvis bevillingerne øges hurtigere end uddannelseskapaciteten, kan der opstå et afløbsproblem, hvor midlerne ikke kan bruges som planlagt. I sådanne tilfælde kan der være en tendens til at ansætte administrative medarbejdere, som er lettere at rekruttere. Risikoen er, at disse stillinger senere kan være svære at afvikle, hvilket kan føre til højere omkostninger og en mere administrativt tung organisation end tilsigtet.

Det kan være fornuftigt, at der ansættes administrative medarbejdere – eksempelvis hvis Forsvaret i første omgang ikke kan få andre, men der skal være en klar langsigtet strategisk plan for, hvordan vi på længere sigt opbygger et forsvar med den bedst mulige personalesammensætning uden en alt for ressourcetung administration.

Politikerne mangler både en tæt opfølgning på ressourceforbruget på den korte bane og en klar langsigtet strategi for udviklingen af Forsvaret – hvilket har været kritiseret af både forskere og andre eksperter. Strategien skulle være på vej – bedre sent end aldrig – men vi mangler stadig at se indholdet.

Politikerne bør i den forbindelse stille nye benhårde krav til sig selv om både ”tilsyn tilsyn tilsyn” og ”fremsyn fremsyn fremsyn”, hvis de vil sikre sig, at ”køb køb køb”-kravet til Forsvaret ikke ender helt galt.