En litteraturgennemgang og meta-analyse af nedlukningers effekt på antallet af COVID-19-døde

Om studiet

Jonas Herby[1], Lars Jonung[2] og Steve H. Hanke[3]  har gennemført et meta-studie, som er udgivet som arbejdspapir på Johns Hopkins universitetets hjemmeside. I studiet gennemgår forskerne al eksisterende forskning, der analyserer sammenhængen mellem nedlukninger og COVID-19-døde. Meta-studiet finder ikke evidens for, at nedlukninger i nævneværdigt omfang reducerer dødeligheden, hvilket sandsynligvis blandt andet skyldes effekter fra frivillige adfærdsændringer i befolkningen.

Konklusion

Den samlede forskning viser, at:

• den gennemsnitlige nedlukning i USA og Europa har reduceret antallet af COVID-19-døde med 0,2%. Overført til danske forhold ville det svare til, at nedlukningerne har reddet i omegnen af fem danske liv.
• udgangsforbud (Shelter-in-place-orders) har reduceret dødeligheden med 2,9%.
• der er nogen evidens for, at lukning af barer har reduceret dødeligheden.

Resultaterne findes i studiets resuméer af meta-analysen, som findes side 32, 35 og 39.

På baggrund af den samlede forskning konkluderer forfatterne, at der ikke er empirisk evidens for, at nedlukningerne har haft en betydelig effekt på antallet af døde med COVID-19.

Hvorfor virker nedlukninger ikke?

Resultaterne kan forekomme kontraintuitive, men forfatterne peger på flere grunde til, at man kan se en begrænset effekt af nedlukninger.

• Folk reagerer på smitten i samfundet. Er den stigende, passer vi mere og mere på. Er den faldende, slapper vi mere og mere af. Det er en adfærd, som bl.a. HOPE-projektet har påvist.
• Det er en relativt begrænset andel af vores smitterisiko, staten har reguleret. Der er mange ting, borgerne selv kan gøre for at påvirke risikoen for at blive smittet. Men nedlukningerne har kun påvirket en mindre del af risikoen. Fx har det gennem hele pandemien i Danmark og mange andre lande været lovligt at mødes med venner og bekendte i sit eget hjem, og de fleste arbejdspladser har været åbne.
• Dele af nedlukningen kan have ført til utilsigtede konsekvenser, der trækker den modsatte vej. Da man fx i Danmark indførte et forsamlingsforbud på fem personer i januar 2021, forhindrede man venner og familier i at mødes udendørs, hvorfor nogen af dem er trukket indendørs, hvor smitterisikoen er langt større. Den samlede forskning finder tegn på, at forsamlingsforbud har ført til øget smitte (se tabel 7 i meta-studiet).

Mulige hypoteser, der kan forklare, hvorfor nedlukningerne ikke ser ud til at have været effektive, diskuteres på side 41-43 i meta-studiet.

Kort om meta-studier

Et meta-studie er en gennemgang af den eksisterende litteratur. Forskerne bag meta-studiet har altså ikke lavet egne analyser, men uddrager essensen af den eksisterende forskning. Studiet er – så vidt vides – det første af sin art.

Meta-studiet:

• er baseret på en systematisk søge- og screeningsprocedure, hvor 18.590 studier blev identificeret gennem en systematisk søgeproces. Efter tre niveauer af screening kvalificerede 34 studier sig i sidste ende til studiets review, mens 24 indgår i meta-analysen.
• omfatter alene empiriske difference-in-difference analyser, og ikke fx modelkørsler, som har vist sig at være meget usikre, og som ikke bygger på observationer af, hvad der rent faktisk er sket.

Søgekriterierne fremgår af kapitel 2, som starter på s. 5.

Mere info

Meta-studiet kan hentes på Johns Hopkins hjemmeside her: https://sites.krieger.jhu.edu/iae/files/2022/01/A-Literature-Review-and-Meta-Analysis-of-the-Effects-of-Lockdowns-on-COVID-19-Mortality.pdf

Jonas Herby har udgivet en FAQ, hvor han besvarer de hyppigste spørgsmål: FAQ’en kan findes her: https://punditokraterne.dk/2022/01/30/faq-og-svar-om-a-literature-review-and-meta-analysis-of-the-effects-of-lockdowns-on-covid-19-mortality

[1] Specialkonsulent i CEPOS

[2] Professor emeritus, Lunds Universitet

[3] Professor of Applied Economics, Co-Director ved The Johns Hopkins Institute for Applied Economics, Global Health, and the Study of Business Enterprise.