CEPOS logo

Et bud på en konkurrenceevnepakke – 17 mia. kr. til vækst i den private sektor

Udgivet d.

5. februar 2013 - 12:03

Analyse

Forbrug

Klima

Konkurrence

Vækst

CEPOS offentliggør i dag et notat med et konkret bud på en konkurrenceevnepakke. Pakken betyder en fjernelse af afgifter på vin, spiritus, sodavand, øl og alkoholsodavand i løbet af 2013 og 2014. Herudover sænkes bl.a. selskabsskatten fra 25 til 20 pct.

”I vækstpakken reduceres selskabsskatten fra 25 til 23 pct. i 2013, og afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer halveres også i 2013. Det drejer sig om afgifter på vin, spiritus, sodavand, øl og alkoholsodavand. I 2014 afskaffes afgifterne på øl, sodavand, vin, spiritus mv. helt, og selskabsskatten reduceres yderligere fra 23 til 20 pct. Lettelsen i selskabsskatten vil stimulere de private investeringer i teknologi og maskiner. Det vil bl.a. øge produktiviteten og ad den vej forbedre konkurrenceevnen. Herudover bliver det nemmere at tiltrække udenlandske investeringer. Med en selskabskat på 20 pct. kommer vi bl.a. under niveauet i Sverige, der i år har sænket den til 22 pct. Reduktionen i afgifterne vil reducere grænsehandlen og stimulere det private forbrug.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Herudover fjernes NOx-afgiften, og der lettes energiafgifter for ca. 3 mia. kr. Det sker for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne på verdensmarkederne. Det er et problem for danske virksomheder i den globale konkurrence, at de er hæmmet af nogle af verdens højeste afgifter. Det koster på konkurrenceevnen, og det kan betyde udflytning af arbejdspladser ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Kravet til en vækstpakke er, at den skal stimulere væksten i den private sektor og samtidig leve op til EU’s budgetkrav om offentlige finanser. Det betyder, at vækstforslagene skal finansieres. I vores pakke er der et råderum i 2013 på 6,3 mia. kr.  voksende til knap 17 mia. kr. i 2014. Finansieringen fås ved at køre med nulvækst i det offentlige forbrug. Det er lykkedes i årene 2010-2012 uden problemer, så det kan også realiseres i årene 2013 og 2014. Hertil kommer, at man kan indbudgettere et finansieringsbidrag fra SU- og kontanthjælpsreform. Endelig er der i 2014 mulighed for at lempe finanspolitikken lidt. EU’s krav til det offentlige underskuds størrelse er, at det ikke må være større end 3 pct. af BNP. I 2014 skønner regeringen det offentlige underskud til at udgøre 2,8 pct. af BNP. Det efterlader umiddelbart et råderum på 0,2 pct. af BNP eller ca. 3,7 mia.kr. til en finanspolitisk lempelse.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

Hent Analysen

CEPOS offentliggør i dag et notat med et konkret bud på en konkurrenceevnepakke. Pakken betyder en fjernelse af afgifter på vin, spiritus, sodavand, øl og alkoholsodavand i løbet af 2013 og 2014. Herudover sænkes bl.a. selskabsskatten fra 25 til 20 pct.

Relateret artikel

Dansk klimapolitik halter stadig trods fremskridt

10. december 2024

Vismandsrapporten viser, at der stadig er potentiale for at gøre det bedre, når det kommer til klimapolitikken.

Relateret artikel

Klimarådets rapport underbygger ikke nye isolerede danske klimamål for 2035

29. november 2024

Det giver ikke mening med et selvstændigt dansk klimamål efter 2030, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed