Pressemeddelelse

Et effektivt regelstop kan medføre markant højere økonomisk vækst, som vil slå direkte igennem på lønmodtagernes indkomst, viser ny analyse fra CEPOS

Hvis regeringen indfører et regelstop i form af en ’1 ind, 1 ud’-model vil det kunne øge BNP med 2,3 procent svarende til ca. 58 milliarder kroner. Samtidig vil det give en løngevinst på 20.000 kroner om året før skat for en arbejderfamilie og 30.100 kroner for en funktionærfamilie. Det viser ny analyse fra CEPOS.

”Hvert år indfører Folketinget flere og flere regler for danske borgere og virksomheder. Vores analyse, som er baseret på internationale studier, viser, at Danmark kan blive 58 milliarder kroner rigere indenfor 10 år, hvis vi får sat en stopper for regelvæksten,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

I sidste ende afhænger gevinsten ved et regelstop af de konkrete regler, som regelstoppet påvirker. Men her er erfaringerne fra udlandet gode.

”Erfaringerne fra blandt andet Canada viser, at et regelstop bidrager til, at lovgivere og embedsmænd i højere grad ser sig selv som forvaltere af regulering frem for skabere af regulering. I stedet for altid at ty til nye regler, når problemer skal løses, fokuserede de på at få det samlede regelsæt til at fungere,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Selvom der er usikkerhed om resultaterne, bør regeringen indføre et regelstop i næste folketingsår.

”Der er klar videnskabelig evidens for, at regulering meget ofte hæmmer den økonomiske vækst. Det viser vores omfattende litteraturgennemgang. Nu sætter vi for første gang tal på potentialet. Og selvom der naturligvis er usikkerhed forbundet med sådanne opgørelser, vil der være tale om en betragtelig forøgelse af velstanden, selv hvis kun en mindre del af potentialet indfries,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:

”Det er bare om at komme i gang. Vi har spillet ud med en konservativ tilgang baseret på en ’1 ind, 1 ud’-model. Men i virkeligheden burde man gøre som i Canada og starte med ’1 ind, 2 ud’ de første tre år, og derefter gå over til ’1 ind, 1 ud’. Det vil være min anbefaling,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Resumé

Regulering begrænser borgere og virksomheders evne til at skabe vækst. Et effektivt regelstop kan derfor medføre markant højere økonomisk vækst, som vil slå direkte igennem på lønmodtagernes indkomst. Et konservativt estimat for vækstpotentialet ved et regelstop baseret på en ”1 ind, 1 ud”-model er at BNP efter 10 år er 2,3% højere svarende til ca. 58 mia. kr. Det vil give en løngevinst på 20.000 kr. kr. om året før skat for en arbejderfamilie og 30.100 kr. for en funktionærfamilie. 

• Et regelstop baseret på at en ny regel ikke må indføres, medmindre en anden regel samtidig fjernes (en såkaldt ”1 ind, 1 ud”-model), har potentiale for at øge velstanden betydeligt i Danmark. 
• Der er klar videnskabelig evidens for, at regulering hæmmer den økonomiske vækst. Ved at overføre internationale studier til danske forhold er potentialet i et regelstop opgjort til 2,3% til 13,8% højere BNP. 
• Potentialerne understreger vigtigheden af, at politikerne fokuserer på at forbedre den eksisterende regulering samtidig med, at de begrænser mængden af ny regulering. Det anbefales derfor, at regeringen indfører et regelstop i Danmark. 
• Det nedre estimat på 2,3% er under antagelse af, at et regelstop fører til, at rammevilkårene for danske virksomheder forbedres, så Danmark lever op til best practice indenfor regulering. Estimatet på 3,3% (83 mia. kr.) er baseret på effekterne af regelstoppet i British Columbia i Canada. 
• Der er stor usikkerhed forbundet med resultaterne. Men selv hvis en mindre del af vækstpotentialet indfries, kan der være tale om en betragtelig forøgelse af velstanden. 

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden.