EU-skat koster hver dansker 1.525 kr. i ekstra skat og 1.740 kr. i tabt velstand

EU-kommissionen har foreslået en skat på finansielle transaktioner. Forslaget indebærer specifikt, at obligations- og aktiehandler skal beskattes med 0,1 pct. og derivathandler med 0,01 pct. I et nyt notat har CEPOS derfor set på effekterne af at indføre en sådan skat på finansielle transaktioner. 

”Både danske politikere og EU-kommissionen  påpeger ofte, at den finansielle sektor – herunder bankerne – må betale deres del af den nuværende finanskrise. Men politikerne overser, at byrden af skatten ikke vil blive båret af de finansielle institutioner, men derimod af deres kunder, herunder pensionsopsparere. Og det følgende velstandstab rammer alle i samfundet”, siger Martin Kyed, specialkonsulent i CEPOS. 
Undersøgelsen konkluderer bl.a., at skatten på den finansielle sektor i sidste ende vil skulle betales af kunderne og dermed ramme både virksomheder og borgerne, ligesom EU-skatten vil resultere i tabt investeringslyst samt produktivitet og dermed i tabt velstand. 

”Taberne ved en finansiel transaktionsskat er de virksomheder og borgere, der skal låne penge til bl.a. investeringer eller spare op til deres pension. Skatten vil betyde færre investeringer i bl.a. ny teknologi, hvilket i sidste ende vil give lavere timelønninger for lønmodtagerne. Og den almindelige lønmodtager kan desuden forvente at få et mindre afkast af sin pensionsordning, fordi pensionsselskaberne må betale skat af fornuftige investeringsbeslutninger. Resultatet af EU-skatten bliver derfor en øget skattebyrde til danskerne på ca. 1.525 kr. årligt pr. person og tabt velstand svarende til ca. 1.740 kr. pr. dansker”, påpeger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS. 

”EU-forslaget koster 1,14 krone i tabt økonomisk velstand for hver krone, der opkræves i skat. Samlet set er en ny EU-skat på finansielle transaktioner derfor en dårlig forretning, der kun vil forringe investeringslysten, produktiviteten, væksten og velstanden i Danmark. Man bør heller ikke sætte sin lid til, at en transaktionsskat kan forhindre finanskriser – for det kan den ikke. Den seneste finanskrise og gældskrise har fx intet med finansielle spekulationer at gøre og ville også være kommet med en skat. Fordelene ved den nye EU-skat er i det hele taget svære at få øje på. Og mest sandsynligt er derfor også, at skatten vil gøre mere samfundsmæssigt skade end gavn”, konkluderer specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

Dette notat er muliggjort ved donation fra Kraks Fond