Flere almene boliger – hvem betaler prisen?

Regeringen vil bygge 22.000 almene boliger. Men hvad koster det? Hvem betaler? Og hvem får gevinsten? Regeringen vil oprette en “milliardfond”, som kan yde tilskud til køb af grunde. Det er dog langt fra den eneste omkostning. Mange kommuner stiller krav til andelen af almene boliger.

Krav, som får prisen på grundene til at falde. Transportminister Benny Engelbrecht har oplyst, at et krav om 25 pct. almene boliger på Lynetteholmen medfører et fald i salgsprisen på 4,6 mia. kr. svarende til 20 pct.

Hertil kommer omkostninger i form af dårligere udnyttelse af boligmassen, højere arbejdsløshed m.v. Hvem der betaler, afhænger af politiske valg. Både modtagere af offentlige ydelser og skatteborgere kan i princippet ende med regningen.

Og det gælder, uanset om pengene opkræves hos skatteborgerne, boligejerne eller hos virksomhederne, for virksomhederne kan kun hente pengene hos kunderne, de ansatte eller ejerne, som ofte er ganske almindelige borgere (en dansker på 50-59 havde i 2019 i gennemsnit en formue på 2,7 mio. kr., hvoraf 75 pct. var boligformue og pensionsopsparing).

De manglende indtægter fra salg af grunde som følge af krav om en bestemt andel almene boliger, betales af grundejerne, hvilket i storbyerne ofte betyder kommunerne eller pensionskasserne.

Omkostningerne betales altså med stor sandsynlighed af et bredt udsnit af danskerne.

Gevinsten tilfalder de 22.000 familier, der er heldige at vinde i Dybvads boliglotteri. De få løber med gevinsten, som er finansieret af flertallet.

Men hvem er det? De økonomiske vismænd har vist, at “de, der har størst gevinster af den almene boligform, er de mere velstillede, og at den økonomiske gevinst generelt er mindre for svage grupper som indvandrere, førtidspensionister og arbejdsløse.”

Hvorfor det er sådan, kan man kun gisne om, men det er ikke uvant, at de ressourcestærke formår at positionere sig bedre end ressourcesvage, når det offentlige deler gaver ud. De nuværende boligejere i storbyerne står også til at vinde, fordi flere almene boliger alt andet lige betyder færre ejerboliger. Og det presser prisen på ejerboliger op – til ugunst for fremtidige boligejere.

Listen over omkostninger, vindere og tabere, fører automatisk til en række opfølgende spørgsmål. Hvorfor er det f.eks. rimeligt, at én, der hver dag pendler 1½ time mellem Ringkøbing og Holstebro skal betale for, at en anden kan bo tæt på sin arbejdsplads eller sit studie midt i København? Hvorfor er det rimeligt, at en rengøringsassistent, der taber i boliglotteriet, skal være med til at finansiere gevinsten for den rengøringsassistent, der vinder i boliglotteriet? Hvorfor føre en politik, der presser prisen på ejerboliger op?

Disse – og mange andre spørgsmål – håber jeg, vi får svar på, længe inden nogen stikker spaden i jorden for at bygge flere almene boliger.