CEPOS logo

Flere almene boliger – hvem betaler prisen?

Udgivet d.

19. oktober 2021 - 10:24

Debat

Bolig

Regeringen vil bygge 22.000 almene boliger. Men hvad koster det? Hvem betaler? Og hvem får gevinsten? Regeringen vil oprette en “milliardfond”, som kan yde tilskud til køb af grunde. Det er dog langt fra den eneste omkostning. Mange kommuner stiller krav til andelen af almene boliger.

Krav, som får prisen på grundene til at falde. Transportminister Benny Engelbrecht har oplyst, at et krav om 25 pct. almene boliger på Lynetteholmen medfører et fald i salgsprisen på 4,6 mia. kr. svarende til 20 pct.

Hertil kommer omkostninger i form af dårligere udnyttelse af boligmassen, højere arbejdsløshed m.v. Hvem der betaler, afhænger af politiske valg. Både modtagere af offentlige ydelser og skatteborgere kan i princippet ende med regningen.

Og det gælder, uanset om pengene opkræves hos skatteborgerne, boligejerne eller hos virksomhederne, for virksomhederne kan kun hente pengene hos kunderne, de ansatte eller ejerne, som ofte er ganske almindelige borgere (en dansker på 50-59 havde i 2019 i gennemsnit en formue på 2,7 mio. kr., hvoraf 75 pct. var boligformue og pensionsopsparing).

De manglende indtægter fra salg af grunde som følge af krav om en bestemt andel almene boliger, betales af grundejerne, hvilket i storbyerne ofte betyder kommunerne eller pensionskasserne.

Omkostningerne betales altså med stor sandsynlighed af et bredt udsnit af danskerne.

Gevinsten tilfalder de 22.000 familier, der er heldige at vinde i Dybvads boliglotteri. De få løber med gevinsten, som er finansieret af flertallet.

Men hvem er det? De økonomiske vismænd har vist, at “de, der har størst gevinster af den almene boligform, er de mere velstillede, og at den økonomiske gevinst generelt er mindre for svage grupper som indvandrere, førtidspensionister og arbejdsløse.”

Hvorfor det er sådan, kan man kun gisne om, men det er ikke uvant, at de ressourcestærke formår at positionere sig bedre end ressourcesvage, når det offentlige deler gaver ud. De nuværende boligejere i storbyerne står også til at vinde, fordi flere almene boliger alt andet lige betyder færre ejerboliger. Og det presser prisen på ejerboliger op – til ugunst for fremtidige boligejere.

Listen over omkostninger, vindere og tabere, fører automatisk til en række opfølgende spørgsmål. Hvorfor er det f.eks. rimeligt, at én, der hver dag pendler 1½ time mellem Ringkøbing og Holstebro skal betale for, at en anden kan bo tæt på sin arbejdsplads eller sit studie midt i København? Hvorfor er det rimeligt, at en rengøringsassistent, der taber i boliglotteriet, skal være med til at finansiere gevinsten for den rengøringsassistent, der vinder i boliglotteriet? Hvorfor føre en politik, der presser prisen på ejerboliger op?

Disse – og mange andre spørgsmål – håber jeg, vi får svar på, længe inden nogen stikker spaden i jorden for at bygge flere almene boliger.

Relateret artikel

Hvorfor er andre EU-landes gæld vores problem?

10. juli 2025

Institutioner former politik. Det er et tema, som optager os en hel del her på stedet, hvor vi interesserer os for public choice og konstitutionel økonomi. Gode institutioner – dvs. nogle der giver politiske beslutningstagere gode incitamenter – har gode

Relateret artikel

Forudsigeligt nederlag for EU i skattekrigen mod Trump

9. juli 2025

Skattekrigen mellem USA og EU er tilsyneladende ovre. Den blev udløst af EU’s minimumsskat på bl.a. udenlandske datterselskaber, hvis moderkoncern ikke betaler mindst 15 pct. i skat af det regnskabsmæssige overskud.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed