Udgivet d.
25. april 2024 - 15:00
ABCepos
Produktivitet
Skat
Vækst
Det diskuteres i disse år, i hvor høj grad danske virksomheders forskningsudgifter skal subsidieres gennem et skattefradrag på fx 130 pct.
Ifølge OECD er forskningsudgifterne meget koncentreret blandt nogle få, store virksomheder. Fx står top 50 (dvs. de 50 virksomheder med de højeste forskningsudgifter) for ca. 70 pct. af alle forskningsudgifter i DanmarkKilde: OECD Economic Survey Denmark 2019 . Top 100 står for 80 pct.
Nedenfor fremgår en liste over hvilke danske virksomheder, der har de højeste udgifter til forskning og udvikling ifølge EU-kommissionen baseret på virksomhedernes årsregnskaber. Der er tale om de samlede forskningsudgifter i virksomheden, og ikke kun forskning udført i Danmark.
Novo Nordisk har klart de højeste udgifter til forskning på 16,3 mia. kr., efterfulgt af Danske Bank og Lundbeck med hhv. 4,7 og 3,7 mia. kr.
I forhold til at forhøje virksomheders fradrag for forskningsudgifter, har vismændene anført, at man ikke kan konkludere om et øget forskningsfradrag er gavnligt, og at der er argumenter for og imod.
Fx tilgodeser forskningsfradraget store virksomheder, som har ressourcerne til at forske samt den administrative kapacitet til at indrapportere oplysninger til Skattevæsenet. Denne kapacitet har små og mellemstore virksomheder typisk ikke. Og derfor kan der komme en konkurrenceforvridning, der kan hæmme produktiviteten.
Bruger vi det økonomiske råderum klogt, kan vi skabe et Danmark, hvor borgere ikke blot er skatteydere, men nyder større frihed til at skabe, investere og bidrage. Det er både økonomisk fornuftigt – og menneskeligt rigtigt.
Analysen fra CEPOS viser, at antallet af administrative fuldtidsstillinger i staten er steget med omkring 23.000 siden 2011 – heraf over 5.000 alene under den nuværende SVM-regering.
