CEPOS har opgjort udviklingen i statens personaleforbrug til ledelse og administration (omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede) for perioden fra 1. kvartal 2011 til og med 3. kvartal af 2026. De væsentligste resultater er:
- Antallet af fuldtidsstillinger indenfor ledelse og administration i staten steg markant med ca. 25.055 fra udgangen af 1. kvartal 2011 til og med 3. kvartal 2026.[1]
- Efter Mette Frederiksens tiltrædelse som statsminister i slutningen af juni 2019 er antallet af administrative og ledelsesmæssige fuldtidsstillinger steget med 19.794.
- Under den nye S-SF-M-R-regering er der i løbet af 3. kvartal 2026 kommet 469 flere akademikere og ledere, mens antallet af kontoransatte faldt med 219. Med 21 flere øvrige administrative ansatte er der altså i alt kommet i alt 271 flere administrative og ledelsesfuldtidsstillinger.
- I første kvartal 2026 faldt antallet af statslige ledere og administratorer med 118 fuldtidsstillinger. Dermed gik udviklingen i den af SVM-regeringen ønskede retning – om end det gik alt for langsomt til at nå den ønskede reduktion på 5.500 i 2026.
- Derefter steg antallet med 255 i 2. kvartal og som nævnt 271 i 3. kvartal af 2026, og dermed går udviklingen igen i den forkerte retning med en samlet stigning i antallet ledere og administratorer på 407 fuldtidsstillinger indtil 3. kvartal 2026.
Stigningen i antallet af statslige ledere og administratorer i 2. kvartal 2026 er særligt bemærkelsesværdig set i lyset af, at der i perioden fra folketingsvalget den 24. marts 2026 og frem til den 1. juni 2026 var regeringsforhandlinger. Dermed har det politiske arbejde i Folketinget og ministerierne i høj grad været sat på pause i hovedparten af 2. kvartal 2026. Dette ser dog ikke ud til at have haft en dæmpende effekt på væksten i antallet af ledere og administratorer.
Det er dog på den anden side kun en begrænset del af væksten i antallet af ledere og administratorer, der siden 2011 er drevet af større konkrete politiske initiativer/beslutninger[2].
Analysen understreger således, at der er behov for et fundamentalt paradigmeskift i den førte politik og nogle langt mere håndfaste styringsredskaber, hvis ambitionen om at reducere det statslige bureaukrati skal realiseres i praksis, hvilket i udgangspunktet er en politisk målsætning for hovedparten af partierne i Folketinget. CEPOS har derfor foreslået[3], at der indføres et loft over lønudgifterne til ledelse og administration (et såkaldt bureaukratloft), og at dette hvert år reduceres – fx med 4 procent årligt over en årrække – indtil ressourceforbruget er tilbage på niveauet i 2011, hvilket i givet fald vil tage ca. 7 år. En af fordelene ved denne model er, at politikere og embedsmænd tvinges til at synliggøre og løbende reducere de samlede administrative omkostninger. Desuden sikrer bureaukratloftet, at hvis der er behov for at udvide administrationen og antallet af ledere på ét ministerområde, må der findes modgående reduktioner på andre områder, så der ikke sker en fortsat opdrift i antallet af administratorer og ledere, hver gang der prioriteres midler til nye politiske initiativer.
[1] Der er for 3. kvartal af 2026 oprettet nye stillingsbetegnelser. Det drejer sig om forskningsstøttebetegnelser knyttet til stillingsbetegnelserne “Akademisk medarbejder”, “Specialkonsulent”, og “Chefkonsulent”. Forskningsstøttearbejdet dækker bl.a. over hjælp til ansøgninger til, og budgettering af, forskningsprojekter og funding. Derfor er de klassificeret som administrative årsværk, da de vurderes at være et udtryk for en stigende bureaukratisering, der også er beskrevet i forskning på området – se f.eks. https://pure.au.dk/ws/files/78925023/wp14_08.pdf. Det giver 428 flere administrative årsværk i 3. kvartal. Tælles de nye stillingskategorier ikke med, vil der således i 3. kvartal være et fald i de administrative (og ledelses) årsværk på 157.
[2] Se denne tidligere CEPOS-analyse for en nærmere gennemgang https://cepos.dk/artikler/staten-har-fra-2011-til-2022-oget-sit-arlige-forbrug-til-administration-og-ledelse-med-over-9-4-mia-kr/
[3] https://cepos.dk/debat/der-er-brug-for-et-bureaukratloft-i-den-offentlige-sektor/