Hent Analysen
Analysen viser en voldsom stigning i statens forbrug på ledelse og administration, der siden 2011 er steget med over 15.000 fuldtidsbeskæftigede.
Udgivet d.
9. september 2022 - 09:00
Analyse
Beskæftigelse
Demokrati
Offentlige finanser
Offentlige udgifter
Produktivitet
Vækst
Af Karsten Bo Larsen, Jens Lund Andersen og Josefine Baumgarten.
CEPOS udgiver i dag en ny analyse, der viser, at staten har øget sit årlige forbrug til administration og ledelse med over 9,4 milliarder kroner siden 2011.
“Det interessante spørgsmål er, om politikerne overhovedet bakker op om en så stor opprioritering af statslig ledelse og administration? Eller om de i virkeligheden ville ønske, at ressourcerne var prioriteret anderledes – f.eks. til varme hænder som SOSU´er, sygeplejersker, lærere mv. eller til skattelettelser, der kommer alle borgere til gavn” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser en stor stigning i statens forbrug på ledelse og administration, der siden 2011 er steget med over 15.000 fuldtidsbeskæftigede.
Udover styrkelsen af SKAT er det meget svært at få øje på, at politikerne har truffet en overordnet beslutning om, at forbruget af kolde hænder i staten skulle stige så markant. Der er således tale om ’mange bække små’, og spørgsmålet er, om politikerne har været opmærksomme på udviklingen.
”Det er værd at bemærke, at stigningen i forbruget af kolde hænder i staten er sket siden 2017. Det var en periode, der først var kendetegnet af et stort økonomisk råderum og dernæst covid-19, hvor låget for alvor røg af den statslige udgiftsstyring. Der har således været rigeligt med ressourcer, og det har givet mulighed for, at man har kunnet gå DJØF-amok i staten,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Forskningschef Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Antallet af ansatte i staten er i perioden 2011 til 2022 steget med 15.200 årsværk (10 pct.), og hele stigningen kan forklares med en tilsvarende stigning i ansatte beskæftiget med administration og ledelse i staten. Stigningen er sket fra 2017 og frem.
Administrative medarbejdere og ledere udgør derfor en stadig større del af de statsansatte og særligt andelen af akademikere, herunder især akademikere med en juridisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse (DJØF´ere), er steget i perioden.
De 15.200 ekstra årsværk til administration og ledelse koster staten ca. 9,4 mia. kr. i lønomkostninger årligt, og hertil kommer udgifter til it, møbler, bygninger mv. Der har således i perioden fra 2011 til 2022 været tale om en meget betydelig stigning i udgifterne til de såkaldte ”kolde hænder”, hvis opgaver ikke er direkte relateret til produktionen af borgerrettede velfærdsydelser.
Vi har undersøgt ændringerne i statens personaleforbrug siden 2011 nærmere. Følgende fremgår af undersøgelsen:
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
Analysen viser en voldsom stigning i statens forbrug på ledelse og administration, der siden 2011 er steget med over 15.000 fuldtidsbeskæftigede.
ABCepos: Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobomsætning.
Der er en meget klar korrelation mellem offentlig gældskvote og graden af korruption i EU-landene.