CEPOS logo

Forslag om højere selskabsskat sender skattesats op som den 11. højeste i OECD

Udgivet d.

4. september 2009 - 16:56

Analyse

Kapitalskat

Skat

Vækst

S og SF har foreslået, at selskabsskatten skal forhøjes fra 25 til 28 pct. Med de nuværende 25 pct. har Danmark den 19. højeste selskabsskat ud af 30 OECD-lande. Med 28 pct. vil vi have den 11. højeste skattesats. Højere end Sverige, der ligger på 26,3 pct. og OECD-gennemsnittet der også udgør 26,3 pct. 

OECD finder, at selskabsskat er den skat, der har de mest skadelige effekter på velstanden. De forvridende effekter, der følger af selskabsskatten, overgår dermed de negative effekter på velstanden af højere marginalskat på løn. Specifikt indebærer den højere selskabsskat, at det bliver mindre attraktivt at gennemføre investeringer i Danmark. Det reducerer investeringsomfanget i Danmark og dermed bliver kapitalapparatet mindre. Det reducerer medarbejdernes produktivitet og dermed også reallønnen for lønmodtagere. Studier fra OECD finder også, at højere selskabsskat gør det sværere at få udenlandske virksomheder til at lokalisere sig i et land. Danmark går dermed glip af de nye arbejdsmetoder, nye ledere mv. som nye udenlandske virksomheder kan tilføre. Forslaget om højere selskabsskat vil derfor medvirke til at sænke velstanden i Danmark. Det bemærkes, at Danmark i årene 1997-2007 ud af 30 OECD-lande har haft den 4. laveste økonomiske vækst. Det har medført, at vi er gået fra en 6. plads til en 12. plads, når de 30 OECD-lande rangeres efter velstand pr. indbygger. 

Hent Analysen

S og SF har foreslået, at selskabsskatten skal forhøjes fra 25 til 28 pct. Med de nuværende 25 pct. har Danmark den 19. højeste selskabsskat ud af 30 OECD-lande. Med 28 pct. vil vi have den 11. højeste skattesats. Højere end Sverige, der ligger på 26,3 pct. og OECD-gennemsnittet der også udgør 26,3 pct.

Relateret artikel

Konsekvenser af en formueskat i Danmark

9. marts 2026

Danmark har pt. en meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Negative adfærdsvirkninger må forventes heraf.

Relateret artikel

Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark

3. marts 2026

En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed