Forsvaret for marked­s­ø­ko­no­mien handler om mere end velstand

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Bragt i Berlingske den 31. oktober 2024 

Den måske største debat i det 20. århundrede om, hvad der kendetegner et retfærdigt samfund, blev skudt i gang for 50 år siden.

Det var en debat, som nærmest genrejste politisk filosofi. Udspillet kom fra den amerikanske filosof John Rawls, som i 1973 udgav “A theory of justice”.

Rawls tog udgangspunkt i Kants moralfilosofi og idé om moralske pligter. Hvis vi anerkender, at vi hver især har moralske pligter, så bør vi også efterstræbe et politisk system, hvor mennesker har frihed til at handle moralsk, altså en liberal samfundsorden med frihedsrettigheder, mente Kant. Rawls gik dog et væsentligt skridt videre.

Hvis vores moralske pligter udspringer af, hvad vi ville tilslutte os i fravær af personlige interesser, bør vi ikke alene anerkende frihedsrettighederne – som godt nok er de primære – men også “social retfærdighed”.

Hvis vi opfatter retfærdighed som det, en person uden kendskab til sin personlige placering i samfundet ville foretrække, så skal vi alene kere os om de dårligst stillede, fordi vi alle ville være mest bekymrede for at blive den dårligst stillede.

Ergo ville vi foretrække at omfordele, lige indtil det punkt hvor omfordelingen også skader den dårligst stillede.

Året efter, i 1974, kom filosoffen Robert Nozick med “Anarchy, state and utopia”, som var et omfattende opgør med Rawls teori. Nozick valgte at tage udgangspunkt i de samme kantianske præmisser som Rawls, men viste, at det ikke ville føre til, at retfærdighed handler om omfordeling.

Rawls så bort fra, at fordelingen på et marked kommer et sted fra: Fra frivillige transaktioner mellem borgerne. Hvis det er i overensstemmelse med retfærdigheden at foretage transaktioner, som stiller alle bedre, kan slutresultatet ikke pludselig være uretfærdigt.

Rawls havde simpelthen set bort fra, at indkomstfordelingen i et markedssamfund har en historie og er et resultat af borgernes frie udfoldelse.

Der er mange mere “praktiske” grunde til at betragte økonomisk frihed som vigtig: Empirisk kan man observere, at økonomisk og politisk frihed går hånd i hånd.

Økonomisk frihed er vigtig for også de dårligst stillede, fordi den skaber større samlet velstand og levestandard. Fordelingspolitik reducerer politik til et spil om at danne “vindende koalitioner”, som kan begunstige sig selv på de andres bekostning. Det er alt sammen gode grunde.

Men der er mere på spil. Nozick viste, at selv fra Rawls egne præmisser kan man ikke komme fra ægte retfærdighed til “social retfærdighed”. Økonomisk frihed hænger uvægerligt sammen med vore grundlæggende frihedsrettigheder.

Den store debat mellem Rawls og Nozick er mindst lige så relevant 50 år senere. Den er en påmindelse om, at der er et forsvar for markedsøkonomien og den økonomiske frihed, som går langt ud over, at det skaber velstand.