Grønne statsobligationer er greenwashing

Den danske stat vil begynde at udstede såkaldt grønne obligationer. Det er penge, der skal gå til grøn omstilling – f.eks. de vedtagne afgiftsrabatter på eldrevne biler. Ifølge Finansministeriet skal de overholde alle kriterier for grønne obligationer opstillet af EU.

Der er bare ét problem. De grønne statsobligationer er greenwashing. Der kommer ikke mere grøn omstilling, når private kunder eller pensionskasser køber dem. Man laver simpelt hen bare en teoretisk fordeling af allerede besluttede investeringer: En grøn og en sort bunke. Jo mere grøn den ene bunke bliver, desto ”sortere” bliver den anden.

Elselskaberne er tidligere kommet under alvorlig kritik for en lignende trafik, hvor virksomheder kunne købe certifikater på, at deres strømforbrug var grønt. Der blev dog ikke produceret mere grøn strøm af den grund. Man købte blot retten til at påstå, at ens strøm var grøn. Man kunne med præcis samme ret påstå, at man købte sig til, at alle andres strøm blev ”sortere”.

Det er naturligvis selvstændige investorers egen beslutning, om de vil købe de grønvaskede obligationer, hvad deres motiv end måtte være. Men vildledning er ikke i orden. Og der er desuden pensionskunder fanget i pensionskasser, der fører symbolpolitik på medlemmernes bekostning.

På andre områder har vi en omfattende forbrugerlovgivning og myndighedskontrol med den slags, men her er det altså staten selv, som er en af bagmændene.

Kan der slet ikke være nogen positiv effekt på grøn omstilling af grønne statsobligationer? Hvis pensionskasser mv. er villigere til at købe dem til lavere rente, kan de naturligvis fungere som en slags ekstra skat på pensionsopsparing. Det kan gøre ”grøn” politik billigere for politikerne og muligvis umiddelbart resultere i, at de beslutter sig for mere af den.

Det er bare en helt indirekte og marginal effekt. Og i sidste ende gør grønne offentlige subsidier og investeringer den grønne omstilling samfundsøkonomisk dyrere. Det er den primære effekt. Det er netop, hvad denne skadelige symbolpolitik fører til.

Det er yderst veletableret, at den mest omkostningseffektive metode til grøn omstilling er en ensartet pris på alle drivhusgasudledninger. Det skaber ikke behov for at optage ”grønne” lån, men tværtimod et provenu at tilbageføre til skatteyderne.

Finansministeren burde holde sig for god til greenwashing.

Bragt i Finans d. 3. januar 2022.