How should the ideal EU climate policy be designed?

Epicenter har for nylig udgivet en rapport, der beskriver den ideelle klimapolitik i EU. I EU er den vigtigste og mest betydningsfulde klimapolitik ETS. ETS prissætter emissioner, hvilket sikrer en omkostningseffektiv grøn omstilling. 

Et centralt træk ved ETS er, at antallet af kvoter bestemmer den samlede mængde drivhusgasudledninger inden for de omfattede sektorer. 

Det betyder, at hvis andre reguleringer forsøger at reducere udledningerne og dermed reducere efterspørgslen efter kvoter, vil kun prisen på kvoter blive påvirket i stedet for de faktiske udledninger fra EU. 

Alligevel har klimareguleringen i EU potentiale for forbedringer. En omfattende reform af klimapolitikken kan sikre, at den gennemføres omkostningseffektivt. Det vil gavne europæerne ved i høj grad at reducere omkostningerne ved den grønne omstilling 

Den ideelle klimapolitik i EU 

• En omkostningseffektiv grøn omstilling i EU kan opnås ved at indføre et enkelt kvotehandelssystem (ETS). 
• På kort sigt kan det nuværende kvotehandelssystem forbedres ved at fjerne nationale mål, der kræver emissionsreduktioner i visse sektorer, som også vil være omfattet af ETS2, der forventes at træde i kraft i 2027. 
• På lang sigt kan der opnås en omkostningseffektiv klimapolitik ved at samle ETS1 og 2 i et enkelt kvotesystem, som også vil omfatte emissioner, der i øjeblikket ligger uden for ETS 1 og 2, f.eks. emissioner fra landbruget.
• For at fremme et omkostningseffektivt kvotesystem bør der tages højde for negative emissioner i ETS (ved at tildele kvoter for visse teknologier såsom kulstofopsamling, -lagring og -anvendelse (CCSU)) for at sikre, at de billigste emissionsreduktioner gennemføres. 
• For at opnå en mere omkostningseffektiv klimapolitik bør også sektorspecifikke mål afskaffes, såsom forbud mod salg af nye forbrændingsmotorer efter 2035 og mål for at øge andelen af vedvarende energi til mindst 42,5-45 procent inden 2030. Sektorspecifikke mål underminerer kvotesystemets omkostningseffektivitet og øger derfor omkostningerne ved grøn omstilling.
• På samme måde er “dobbeltregulering” eller regulering af emissioner i en sektor ved hjælp af mere end ét instrument (f.eks. emissionskrav til bilproducenter) ikke omkostningseffektivt og bør opgives til fordel for gennemførelsen af kvotesystemet som det eneste EU-instrument til drivhusgasreduktioner.