Hvad blev der af konkur­ren­ce­evnen, Ursula von der Leyen?

Bragt i Børsen d. 22. september 2025

Skrevet af Line Andersen

For nylig holdt EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen den årlige tale om Unionens tilstand for EU-Parlamentet. Hvad der er mest bemærkelsesværdigt ved talen fra et økonomisk perspektiv, er det, der ikke blev sagt.

For et år siden diagnosticerede Mario Draghi EU’s største udfordring: Vi halter bagud i økonomisk vækst, og konkurrenceevnen må styrkes. Derfor har fokus det seneste år i overvejende grad været på afbureaukratisering og vækst.

Men von der Leyens tale giver indtryk af, at kursen er ved at skifte.

Afbureaukratisering fylder overraskende lidt i den ellers over 70 minutter lange tale.

Øjenåbner

Godt nok har Kommissionen indtil nu præsenteret seks såkaldte omnibuspakker, der har til formål at reducere administrative byrder for erhvervslivet.

Den formentlig mest bemærkelsesværdige pakke handlede om at udskyde dele af reglerne om bæredygtighedsrapportering, ligesom færre virksomheder skal omfattes. Selvom det er et skridt i den rigtige retning, er det langtfra nok.

At man ser sig nødsaget til at udskyde regler og omfatte færre virksomheder, da det ellers vil være for byrdefuldt, bør være en øjenåbner om, at omkostningerne ikke står mål med gevinsterne.

Alligevel fastholdes grundidéen i rapporteringskravene, selv om de ikke har nogen god klimabegrundelse.

Det minder om Margrethe Vestagers velkendte bemærkning om, at regler fjernes med en pincet, mens nye indføres med en skovl.

Mens man med en pincet har justeret på, hvad der initialt var ekstrem byrdefuld regulering i form af bæredygtighedsrapportering, skovles der samtidig nye regler ind.

Som en ikke udtømmende liste kan nævnes: Krav om løngennemsigtighed, regler for arbejdstidsregistrering, krav om udvidet producentansvar, ligesom at EU har indført verdens første lov om kunstig intelligens.

Man kan også blot se på udviklingen i regelmængden. Mængden af EU-regulering er vokset med mere end 700 pct. siden Maastricht-traktaten i 1993 og mere end 100 pct. siden Lissabon-traktaten i 2009.

Protektionisme

I stedet for fokus på afbureaukratisering bar talen i langt højere grad præg af protektionisme: Vi skal have europæisk AI, vi skal have EU-investeringer i europæisk produktion af batterier, der skal stilles krav om “made in Europe” i offentlige udbud, vi skal beskytte vores industrier, vi skal have europæiske elbiler, der skal lanceres en kampagne om “køb europæiske fødevarer”, der skal indføres nye tiltag til at beskytte EU’s stålproduktion. Altså mere protektionisme og mindre konkurrenceevne.

På positivsiden bør det fremhæves, at von der Leyen gør det klart, at hun ikke tror på told.

Det afspejles også ved, at EU undlod at gå i en decideret handelskrig med USA. Dertil er en stor handelsaftale med fire Mercosur-lande netop faldet på plads, mens en anden handelsaftale med Indien forhåbentlig er på vej.

Alligevel giver Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand anledning til at tro, at dagene med fokus på konkurrenceevne og vækst er ved at være ovre – før det for alvor kom i gang.