Klimaforandringer vil efter alt at dømme medføre omkostninger, navnlig på længere sigt. Men hvad er omfanget af omkostningerne? Hvor ligger balancen mellem omkostninger som følge af klimaforandringer og omkostninger til at bekæmpe dem? Hvad bør det koste at udlede drivhusgasser? Dette notat forsøger at svare på disse spørgsmål ved at præsentere hovedresultater fra den videnskabelige litteratur indenfor klimaøkonomi.
- Parisaftalen opererer med en politisk målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til ”et godt stykke under 2 °C” i år 2100 og ”stræbe efter at begrænse stigningen til 1½°C”. FN og IEA vurderer dog, at temperaturen vil stige med 1,7 – 3,1 °C med hidtil besluttede og annoncerede nationale tiltag
- Den klimaøkonomiske litteratur, baseret på den tilgængelige viden, peger på, at den optimale, globale temperaturstigning ud fra et klimaøkonomisk cost-benefit perspektiv er mellem 1,9 – 2,6 °C i år 2100
Det skyldes, at estimaterne så vidt muligt tager højde for både gevinsterne ved at reducere udledninger samt omkostningen ved at gennemføre reduktioner. Parisaftalens mål ligger under det optimale niveau, mens prognoserne for den faktiske temperaturstigning ikke ligger langt fra det optimale.
- Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelser af skadevirkninger ved klimaforandringer
Skadevirkningerne ved en temperaturstigning på 3 °C opgøres af et metastudie at svare til 3,1 pct. af globalt output (BNP) i år 2100. Et andet metastudie estimerer et tilsvarende estimat til mellem 7 og 10 pct. af globalt output (BNP). Til sammenligning vil BNP per capita være dobbelt så høj i år 2100 ved en lav årlig vækstrate på 1 pct., selv inklusive klimaskader.
- Nyere klimaøkonomisk litteratur peger på, at den globale skadeomkostning svarer til 450 til 1.100 kr. per ton CO2e, hvilket taler for en CO2e-pris på dette niveau.
Prisen på at udlede CO2e i det nuværende kvotesystem (ETS I) i EU er omkring 500 kr./ton. I det nye kvotesystem (ETS II) estimeres prisen i 2027 at være omkring 200 kr./ton. Den faktiske CO2e-pris i Danmark er dog markant højere pga. egenrådig dansk klimapolitik og dobbeltregulering i EU.
- Notatet understreger vigtigheden af en omkostningseffektiv klimapolitik
Bærer klimapolitikken præg af dobbeltregulering, som det er tilfældet i dag, vil omkostningerne til den grønne omstilling øges betydeligt uden reelt at have en klimaeffekt.
- Der kan ikke kompenseres for nogle regioners manglende klimapolitik (f.eks. Kina) med større reduktioner i andre (f.eks. EU).
Det vil være ekstremt dyrt eller ligefrem umuligt at kompensere for andre landes manglende klimapolitik. Derfor er det væsentligt at arbejde for global deltagelse i reduktion af drivhusgasser.
Analysen kan både hentes i fuld version eller i forkortet version.